Hudlidelser:

Knuderosen, hudbrand, rødsyge

Hos svin kan der ses forskellige manifestationer af infektion med rødsygebakterien, (Erysipelothrix rhusiopathiae) i huden. Infektion med rødsygebakterien kan ses hos svin i alle aldre, dog hyppigst hos unge dyr.

Rødsygebakterien forekommer vidt udbredt i naturen, og er normalt forekommende hos svin. En del svinebesætninger vaccinerer rutinemæssigt mod rødsygebakterien. SPF-systemet er ikke fri for denne bakterie, da den ikke kan holdes ude af miljøet. rødsygebakterien er en zoonotisk bakterie, men smitter via inficerede sår og rifter, typisk på hænder og arme. Rødsygebakterien er ikke årsag til levnedsmiddelinfektion ! sygdommen hos mennesker betraktes ROSEN, og kan give anledning til alvorlig sygdom.

Ved infektion gennembryder bakterierne immunforsvaret i svælg/tarme og spredes via blodet (septikæmisk) til hudens blodkar hvor de forårsager tillukning af blodkarrene. Dette medfører dannelsen af de meget karateristiske rhomber i huden.

Det er således karopbygningen i underhuden der er årsagen til dette meget karakteristiske sygdomsbillede. Lidelsen rubriceres som er trombo-embolisk vasculitis (blodprop dannelse).

Ved blodpropdannelsen i underhuden fremkommer de karakteristiske symptomer for akut inflammation, nemlig hævelse og rødme. Huden i området vil ikke have sin normale stofskifte og vil dø som følge af iltmangel. Efterhånden vil det døde væv afstødes og erstattes af arvæv. Der vil være en skarp afgrænsning mellem det inficerede område og over til det omkrinliggende væv, hvilket ikke vil være tilfælder ved blodudtrædninger af anden art. Denne detalje skal huskes hvis man er i tvivl om det er blodudtrædning eller knuderosen (Differentialdiagnostik).

Rødsyge: er der 3 former:

1.     Akut som er hos landmanden

2.     Knuderosen som er ovlaform el. firkantet

3.     Kronisk som kan være hjerteklapbetændelse og ledbetændelse

Bedømmelse: Alle akutte stadier af knuderosen el. hudbrand: Total kassation.

Grunden til denne bedømmelse er at der er tale om septikæmisk spredning. Det er vigtigt at bemærke at de kroniske forandringer betinger lokal kassation med udrensning af de regionale lymfeknuder såfremt tilstanden er afhelet. Herudover er det vigtigt at erindre rødsygebakteriens evne til at kunne fremkalde sygdom hos mennesker, nemlig rosen. Denne sygdom smitter via inficerede sår og rifter i huden, oftest på hånd eller underarm, typisk hos landmænd, slagtere, tilsynsteknikere og dyrlæger. sygdommen kan normalt ikke smitte via levnedsmidler. Det er vigtigt at erindre at de kroniske ledforandringer, forårsaget af rødsygebakterien betraktes som værende lokale, afhelede (indkapslede) betændelsesreaktioner.

Svulstdannelser i huden:

Hos svin kan der jævnligt ses dannelse af sorte melanomer, også kaldet blæksvulster. Denne kræftform er arveligt betinget, og er arvet ind i racerne Hampshire og Duroc. Melanomerne er typisk få centimeter i diameter og vil hvælve op på hudoverfladen. Melanomerne består af sort flæsket væv, enorme mængder af udifferentierede melanocyter. Lidelsen bedømmes til lokal kassation såfremt der ikke er spredninger. Ved spredninger skal der foretages total kassation. Der vil kunne være tale om spredning til regionale lymfeknude eller videre rundt i kroppen, hyppigst til indre organer.

Elefantiasis:

Hos svin kan der af og til ses voldsom fortykkelse af enten underben eller øre. Fortykkelsen består af et tykt (op til flere centimeter) bindevævslag hvori der er små huler (caverner) med klart gul-grønt indhold. Det er karakteristisk at fortykkelsen inddrager al huden på stor del af benet eller hele øret. Ligeledes er det karakteristisk at forandringerne kun er lokaliseret til hud og underhud. I øret er ørebrusken intakt, der er ikke kommet en huledannelse som det altid vil være tilfældet ved blodøre (Orthæmatom).

Årsagen til disse forandringer er en kronisk fremadskridende betændelsestilstand med Stapylococcus Aureus, en kronisk betændelse i lymfekarnettet (Lymfangitis), med tilstedeværelse af "specielle" hvide blodlegemer i vævet. Sygdommen opstår ved inficerede sår og rifter hvori der findes Stapylococcus Aureus. Lidelsen rubriceres også som en pyogranulomatøs reaktion eller Botryomykose, kært barn har mange navne. Forandringerne kan dårligt forveksles med andre sygelige tilstande.

Bedømmelsen af elefantiasis (eller botryomykose) er lokal kassation, da der er tale om en lokal kronisk betændelsesreaktion. Det er også her vigtigt at huske udrensning er de regionale lymfeknuder, da disse altid vil være inficeret med Stapylococcus Aureus! Konkret vil det betyde udrensning af 2 X 7 lymfeknuder i hovedet og hals ved elefantiasis i øre. Ved elefantiasis i forben udrenses såvel brystindgangslymfeknude som den funktionelle bovlymfeknude. Ved elefantiasis i bagben udrenses hoftegrens-, knægrube- og knæfoldslymfeknude.

Her kommer noget om nyre og nyrelidelser.

Sygdomme i hjertesæk, hjerte og kar:

Ved hjertet bruges latinske betegnelser som:

Hjerteklapbetændelse (endocarditis)

Denne lidelse forekommer hos såvel svin som kreatur, og med hjerteklappernes placering i blodkredsløbet vil alle ikke-velafgrænsede tilfælde af hjerteklapbetændelse medføre total kassation. Der vil her altid være tale om blodforgiftning. Hos kreaturerne er det pyæmi da Arcanobacterium pyogenes er årsagen, hvorimod der vil være septikæmi hos svinene hvor den hyppigste årsag vil være rødsygebakterien (Erysipelothrix rhusiopathiae) eller streptococcer (flere typer)

Det karakteristiske fund er kraftige belægninger af fibrin og hvide blodlegemer der danner en mat, grålig, løs masse på hjerteklapperne. Hos svin er sygdommen oftest i venstre side af hjertet, hvorimod der er større tendens til placering i højre side af hjertet hos kreaturer.

Det er også karakteristisk at der i visse tilfælde vil være spredninger (embolier) rundt i andre dele af kroppen. Hos svinene er dette særligt interessant, da spredninger her ikke vil kunne skelnes fra eventuelle blodpropper, og derfor vil fund af friske blodpropper eller ar efter blodpropper (infarkter) altid medføre øget fokusering på forekomsten af hjerteklapbetændelse. Hos kreaturer vil friske spredninger også ligne blodpropper (fast røde hævelser med gråligt centrum), mens ældre spredninger vil producere tydelige, afgrænsede bylddannelser eller nekroser.

Der vil af og til kunne være misdannelser på hjerteklapperne, i disse tilfælde ses små bindevævsdannelser eller småcyster med strågult eller blodigt indhold på hjerteklapperne, Disse fund er uden betydning, men kan af og til medføre at hjertets pumpefunktion er kompromitteret. Ligeledes vil forskellige hjertefejl også kunne medføre nedsat effekt på hjertets output. Nedsat hjerteoutput vil medføre cirkulationsforstyrrelser i dele af blodkredsløbet. I alvorlige tilfælde død.

Hvis højre side af hjertet ikke fungerer optimalt vil blodet ikke tømmes fra de store krobsvener medførende ødemer i kroppen og især leverforstyrrelser (leverstase). I de friske stadier vil leveren være meget forstærret, i de kroniske stadier vil der være en forhærdning, især fortykket overflade: kronisk leverbetændelse (kronisk hepatitis og perihepatitis), som er karakteristisk. Hvis leverens funktion er kompromitteret totalkassation eller lokal kassation af forandrede områder.

Hvis venstre side af hjertet ikke fungerer optimalt er der tilbageløbet til lungen der kompromitteres, og der kommer nu ødemer i lungen, karakteristisk med ødemer også ude i støttevævet (interstiriet), og øgede mængder bindevæv i de kroniske stadier. Tilstanden benævnes staselunge, medfører normalt lokal kassation af hjerte og lunge.

Karsygdomme:

Der kan forekomme vandrestadier af parasitter i blodbanerne, og ligesom andre fremmede i blodet vil dette kunne medføre blodprpdannelse. Hos heste kan der sjældne tilfælde ses blodpropdannelse (trombose) i de store kar til tarmene, medførende totalkassation hvis der er kompromitteret blodforsyning til tarmene.

Sænkningsbylder fra bylddannende formavelidelser kan i sjældne tilfælde åbne sig direkte ind i den bagerste hulvene (V. cava caudalis) medførende totalkassation, med mindre alle forandringer er kroniske og velafgrænsede.

Hos svin kan der af og til forekomme miltdrejning, hvorved miltens blodforsyning kompromitteres. Dette medføre opståen af en stasemilt, dette vil medføre lokalkassation af milten, også selvom der i den akutte fase af en miltdrejning vil komme fibrinudsvidning på overfladen. Denne fibrinudsvidning vil være fysiologisk, ikke infektiøs. Senere i forløbet vil miltvævet undergå vævsdød grundet iltmangelen og vil ende som en mindre arvævsdannelse.

Akut dissem pneumoni hos svin.

I den akutte fase af den emboliske pneumoni fås de karakteristiske symptomer for akut inflammation nemlig hævelse, rødme og fibrindannelse. Det er karakteristisk at der centralt vil være et lille fast punkt, som er den inficerede blodprop der har sat sig fast i et hårkar i lungevævet. Da der her er tale om en sygdom der spredes via blodet er det karakteristisk at der vil være mange af disse punkter spredt over alt i lungevævet, såvel i højre som i venstre side, og såvel i spidselapper som i mellemgulvslapper, og typisk kun få millimeter store.

Kronisk dissem embolisk pneumoni hos svin.

I den kroniske fase vil der være bylddannelse, og man vil erkende små hårde punkter, da der jo er arvæv rundt om disse små bylder. Der vil ofte være en karakteristisk blodig randzone, dog ikke altid i de ældre tilfælde. Karakteristisk er det også at der her er skarp overgang til normalt lungevæv, der er jo ikke tale om lungebetændelse i et større område. I de akutte daser kan tilstanden være umulig at skelne fra friske ormevandringer i lungevævet, hvorimod i de kroniske stadier er der karakteristiske forskelle, da lymfadenopatierne ikke inderholder hverken byld eller arvæv (hvidt væv), men består af hvide blodlegemer i stort antal, og vil være grå.

Ligeledes er det væsentligt at skelne den emboliske pneumoni fra fibroplasier i lungevævet Disse vil ofte være fordelt jævnt i vævet, men har ikke centrale pusansamlinger, består derimod af små arvævsfortykkelser, enten af lungehinden eller af lunges støttevæv (interstitiet). Fibroplasier bedømmes lokal kassation.

Bedømmelse: GU i de tilfælde af embolisk pneumoni hvor alle forandringer er kronisk og velafgrænset, ellers TK. Bemærk her at man i visse tilfælde hvor årsagen kan være ormevandringer, også skal kassere slagtedyret ! Hos svin er det meget ofte Staphylococcus Aureus, pyogene streptococcer og Arcanobacterium pyogenes der er årsagen til disse blodforgiftninger. Spredning til lungevæv er den hyppigste forekommende hos svinet, dette skylder til dels lungens placering i blodkredsløbet, dels tilstedeværelsen af nogle specielle hvide blodlegemer i lungevævet.

Andre lungesygdomme hos svin:

Spolormlarvevandringer (Ascaris suum) i lungevævet er normal forekommende, med mulighed for dannelse af lymfadenopathier, (lokal kassation) og deraf følgende risiko for forveksling med embolisk pneumoni.

                                                                                               Home