**Lov om fødevarer m.m. (fødevareloven)(* 1)**

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Lovens formål er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, at beskytte forbrugerne mod vildledning i forbindelse med markedsføring af fødevarer m.m., at fremme sunde kostvaner og derigennem medvirke til at sikre fødevareproducenter og -handlende rimelige og ensartede vilkår og at fremme dansk eksport af fødevarer.

§ 2. Loven omfatter:

1) Fødevaresikkerhed og -sammensætning, jf. kapitel 2, 3 og 5.
2) Markedsføring og mærkning af fødevarer, jf. kapitel 4 og 6.
3) Primærproduktion af fødevarer, jf. kapitel 7.
4) Indretning og drift af virksomheder, jf. kapitel 8 og 9.
5) Kost og ernæring, jf. kapitel 14.
6) Myndigheder og kontrol, jf. kapitel 11, 12 og 15.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på fremstilling af fødevarer i private husholdninger.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på drikkevand, tobak, produkter, som anvendes til afvænning af tobaks- eller alkoholafhængighed, kosmetik, lægemidler eller på varer, der direkte eller indirekte sælges med lægemiddelformål.

§ 3. Ved fødevarer forstås i denne lov madvarer, drikkevarer, nydelsesmidler og andre varer, der er bestemt til eller må antages at skulle fortæres af mennesker.

§ 4. Lovens regler om salg af fødevarer, tilsætningsstoffer og materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer gælder også udbud til salg, formidling af salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre.

§ 5. Lovens regler om behandling af fødevarer, tilsætningsstoffer og materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer gælder også slagtning, slagtemæssig behandling, tilvirkning, opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og transport.

§ 6. Hvor der i denne lov er givet ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigelse til at fastsætte regler, skal der indhentes udtalelse fra relevante landsomfattende erhvervs- og forbrugerorganisationer.

Stk. 2. Ministeren kan dog undlade at indhente udtalelser i henhold til stk. 1, hvis dette af tidsmæssige grunde eller af anden årsag ikke er muligt.

Kapitel 2

Fødevaresikkerhed

§ 7. Fødevarer skal ved behandling og salg være af sund og god beskaffenhed og have en rimelig holdbarhed i salgsøjeblikket.

Stk. 2. Fødevarer må ikke sælges, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre forgiftning, eller hvis fødevarerne på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden grund må anses for at være utjenlige til menneskeføde.

§ 8. Ved forureninger forstås i denne lov andre biologiske, fysiske eller kemiske forekomster end tilsætningsstoffer i eller på fødevarerne, som kan udgøre en sundhedsrisiko, kan gøre fødevarerne utjenlige til menneskeføde eller kan forandre fødevarernes normale sammensætning eller beskaffenhed i øvrigt. Dette omfatter f.eks. fremmedlegemer, bakterier, svampe, virus, bakterie- og svampetoksiner, bestanddele af eller omsætningsprodukter fra gødnings- eller foderstoffer, bekæmpelsesmidler, lægemidler, andre stoffer med biologisk virkning på dyr anvendt i forebyggende eller helbredende øjemed, rengørings- og desinfektionsmidler samt afsmitning fra emballage, maskiner eller udstyr.

§ 9. Behandling og salg af fødevarer skal foregå på en hygiejnisk forsvarlig måde og skal gennemføres således, at fødevarerne ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning eller påvirker andre fødevarer i skadelig retning.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om hygiejne ved behandling og salg af fødevarer, herunder om personlig hygiejne og helbredskontrol for personer, som er beskæftiget med behandling, salg og kontrol af fødevarer.

§ 10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, på hvilke vilkår fødevarer, hvori forureninger forekommer, må sælges.

Stk. 2. Når der foreligger risiko for, at fødevarer fra bestemte områder indeholder forureninger, herunder har været udsat for radioaktivitet eller miljøforureninger, eller i øvrigt kan være utjenlige til anvendelse som menneskeføde eller foder, kan ministeren forbyde salg af sådanne varer.

Stk. 3. Ministeren kan forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for dyrkning af afgrøder, opdræt af husdyr, jagt, fiskeri eller samling af frugter, bær, svampe m.m. i de i stk. 2 nævnte områder, uanset om dyrkning, opdræt, jagt, fiskeri eller indsamling ikke udøves med salg for øje.

§ 11. Ved behandling, salg og kontrol af fødevarer må ikke beskæftiges personer, som har eller må antages at have sygdom, smitte eller anden skade, som kan gøre fødevarerne utjenlige til menneskeføde.

§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om

1) anvendelse af bestemte genstande eller fremgangsmåder ved fremstilling og behandling af fødevarer, herunder anvendelse af genteknologi, strålekonservering og andre konserverings- eller behandlingsmetoder, og
2) at fødevarer eller ingredienser, som enten ikke hidtil har været anset som fødevarer, eller som er frembragt ved anvendelse af teknologi, der ikke tidligere har været anvendt til formålet, skal godkendes forud for anvendelse eller salg.

Kapitel 3

Fødevarernes sammensætning

§ 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan ud fra sundheds-, ernærings- eller kvalitetsmæssige hensyn eller med henblik på at sikre forbrugerne vigtige næringsstoffer fastsætte regler eller træffe bestemmelse om sammensætning og beskaffenhed af fødevarer, herunder fødevarer bestemt til særlige ernæringsmæssige formål og kosttilskud.

§ 14. Ved tilsætningsstoffer forstås i denne lov stoffer, som uden i sig selv at være fødevarer eller sædvanligt anvendte bestanddele af fødevarer er bestemt til at tilsættes fødevarer for at påvirke fødevarernes næringsværdi, holdbarhed, farve, lugt, smag eller i øvrigt med teknologiske eller andre formål.

Stk. 2. Ved tekniske hjælpestoffer forstås i denne lov ethvert tilsætningsstof, som ikke indtages som en fødevare i sig selv, men som anvendes ved forarbejdningen af råvarer, fødevarer eller disses ingredienser for at opfylde et bestemt teknologisk formål under behandlingen eller forarbejdningen, og som kan resultere i, at der i det færdige produkt findes en utilsigtet, men uundgåelig rest af dette stof eller omsætningsprodukter deraf, under forudsætning af at disse reststoffer ikke indvirker teknologisk på det færdige produkt.

§ 15. Som tilsætningsstoffer må kun anvendes eller sælges stoffer, der er godkendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilke vilkår tilsætningsstoffer må anvendes, herunder med hvilke formål, i hvilke mængder og til hvilke produkter, og om tilsætningsstoffernes identitet og renhed.

Stk. 3. Ministeren udarbejder en positivliste over godkendte tilsætningsstoffer og deres anvendelse, jf. stk. 2, som gøres offentlig tilgængelig.

§ 16. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at nærmere angivne grupper af tilsætningsstoffer kan tages i anvendelse 6 måneder efter, at de er anmeldt til ministeren, medmindre denne forinden har nedlagt forbud mod den anmeldte anvendelse af stoffet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om anvendelse af aromastoffer og tekniske hjælpestoffer og om, at fødevarer, tilsætningsstoffer eller andre stoffer, der anvendes ved behandling af fødevarer, skal være tilsat et røbestof.

§ 17. Ved godkendelse og fastsættelse af regler i henhold til §§ 15 og 16 skal der især tages hensyn til, at forbrugerne beskyttes mod sundhedsrisici, at rimelige teknologiske behov imødekommes, og at forbrugerne ikke vildledes om fødevarernes indhold, kvalitet m.m.

§ 18. For tilsætningsstoffer finder

1) § 11, § 19, stk. 1 og 2, § 21, 24, stk. 3, og § 54, stk. 1, og
2) § 12, § 19, stk. 3-5, § 24, stk. 1 og 2, § 26, § 54, stk. 2 og 3, og § 63

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 4

Markedsføring og mærkning af fødevarer

§ 19. Fødevarer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til varens oprindelse, produktions- eller fremstillingsmåde, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling, egenskaber eller virkninger.

Stk. 2 . Det er forbudt i forbindelse med markedsføring af fødevarer at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har eller efter lovgivningen skal have tilsvarende egenskaber.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om anvendelse af anprisninger i forbindelse med salg eller reklame m.v. om egenskaber, som en fødevare ikke er i besiddelse af. Det kan herunder forbydes at anvende sådanne negative anprisninger.

Stk. 4 . Ved bedømmelse af de forhold, der er nævnt i stk. 1-3, skal der særligt tages hensyn til den betegnelse, der anvendes for varen, de mundtlige og skriftlige oplysninger, som gives om varen, de tegninger, de billeder og den tekst, der er anbragt på varen, på dens emballage, på reklame eller på skilt om varen, i annoncer eller tilbud, eller forhold, som på anden måde er søgt bragt til offentlighedens kendskab, herunder varens placering i forhold til andre varer.

Stk. 5. Den producent eller forhandler, der er ansvarlig for mærkning eller markedsføring af en fødevare, skal kunne dokumentere, at de fremsatte oplysninger og påstande er korrekte.

§ 20. Det er forbudt ved mærkning, reklamer m.v., jf. § 19, stk. 4, at anvende

1) angivelser, der er egnet til at vække eller udnytte angstfølelser hos forbrugerne,
2) angivelser om, at fødevarer er anbefalet af læger, eller at indtagelse af den pågældende vare kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer,
3) billeder af sundhedspersonel og lignende,
4) angivelser om, at fødevarer ved hjælp af tilsætningsstoffer har opnået en øget eller særlig næringsværdi, og
5) angivelser, der er egnet til at rejse tvivl om forsvarligheden af at anvende andre lignende fødevarer.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om salg og anprisning af fødevarer, der angives at være særligt egnede for mennesker med behov for særlig kost på grund af sygdom, alder eller andre forhold, eller som angives at virke forebyggende over for sygdom.

§ 21. Virksomheder, der behandler eller sælger fødevarer, må ikke i forbindelse med markedsføringen af et produkt omtale, at produktet eller virksomheden er under det offentliges kontrol eller tilsyn, har fået autorisation eller godkendelse eller er registreret af en offentlig myndighed, jf. dog §§ 22 og 24.

§ 22. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at fødevarer skal mærkes med oplysninger, der er af betydning for forbrugerne, virksomhederne eller tilsynsmyndighederne.

§ 23. Færdigpakkede fødevarer, der er mærket med angivelse af sidste salgsdag, mindst holdbar til eller lignende, må ikke ommærkes med forlænget frist, ompakkes eller efter fristens udløb sælges i pakningen.

§ 24. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om særlig mærkning af fødevarer, når

1) sundheds-, ernærings- eller kontrolmæssige hensyn taler derfor,
2) hensynet til særlige befolkningsgrupper gør det nødvendigt,
3) fødevaren er i besiddelse af særlig kvalitet eller særlige karakteristika,
4) der under produktion af fødevaren er anvendt særlige avls-, opdræts-, fangst- eller dyrkningsmåder eller lignende,
5) fødevaren er behandlet på særlig måde eller fremstillet ved særlig teknologi,
6) fødevaren er bestemt til særlige ernæringsmæssige formål, eller
7) der er anvendt tilsætningsstoffer, herunder næringsstoffer.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af varebetegnelser, særlige mærker eller symboler for fødevarer eller bestemte typer af fødevarer, som angiver, at varerne har været underkastet generel eller særlig kontrol, eller at varerne har en særlig kvalitet, sammensætning eller geografisk oprindelse eller været underkastet en speciel behandling.

Stk. 3. Anvendelsen af de mærker m.m., der er fastsat i henhold til stk. 2, på andre varer er forbudt. Det er ligeledes forbudt at anvende disse mærker m. m. eller andre mærker m.m., der kan forveksles med disse, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til produktion, behandling, sammensætning, geografisk oprindelse m.m. af produktet.

§ 25. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om mærkning af tilsætningsstoffer, herunder om brugsanvisning og advarselsmærkning.

§ 26. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, hvorledes mærkning af fødevarer skal udføres, herunder på hvilke sprog de foreskrevne oplysninger skal gives, og hvor oplysningerne skal anbringes.

Kapitel 5

Materialer og genstande

§ 27. Materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer såsom emballage, maskiner, redskaber, bestik og husgeråd m.v., rengørings-, desinfektions- og smøremidler m.m. samt brugs- og forbrugsgenstande, som kommer i forbindelse med fødevarer, må ikke ved normal anvendelse eller under forudsigelige forhold kunne afgive bestanddele til fødevarer i et omfang, der kan frembyde fare for menneskers sundhed, medføre en uacceptabel ændring af sammensætningen af fødevarerne eller forringe fødevarernes farve, lugt, smag eller andre af fødevarernes fysiske karakteristika.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om

1) sammensætning og mærkning af materialer og genstande,
2) afsmitning fra materialer og genstande,
3) krav til holdbarhed og styrke af materialer og genstande, som skal anvendes til bestemte fødevarer eller i bestemte situationer,
4) krav om, at materialer og genstande skal ledsages af sundheds- eller kvalitetscertifikater, og
5) krav om forhåndsgodkendelse af materialer og genstande, der anvendes ved behandling eller salg af fødevarer.

§ 28. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om godkendelse og anvendelse af rengørings-, desinfektions- og smøremidler m. m. i virksomheder, der er omfattet af loven. Der kan herunder fastsættes regler om, at beholdere med sådanne midler skal være forsynet med oplysning om midlernes sammensætning og anvendelsesområde.

§ 29. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse til forebyggelse af sundhedsrisici fra brugs- og forbrugsgenstande, som kommer i forbindelse med fødevarer, og som sælges til anvendelse i private husholdninger. Der kan herunder fastsættes regler om mærkning af sådanne genstande.

§ 30. For de i § 27, stk. 1, nævnte materialer og genstande m.m. finder

1) § 19, stk. 1 og 2, § 21, § 24, stk. 3, og § 54, stk. 1, og
2) § 19, stk. 3-5, § 24, stk. 1 og 2, § 26, § 54, stk. 2 og 3, og § 63

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Frivillige mærkningsordninger

§ 31. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for en frivillig mærkningsordning til fremme af produktion og afsætning af fødevarer og landbrugs- og fiskeriprodukter i øvrigt af særlig høj kvalitet eller med særlige karakteristika.

Stk. 2. Til at bistå ved administrationen af en frivillig mærkningsordning og ved fastsættelse af regler for denne mærkningsordning, nedsætter ministeren et fødevarekvalitetsudvalg.

Stk. 3. Ministeren udpeger formanden for udvalget og udnævner de øvrige medlemmer af udvalget efter indstilling fra de berørte forbruger- og erhvervsorganisationer og myndigheder.

Stk. 4. Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om sekretariatsbetjening af udvalget.

§ 32. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for, hvilke produkter der er omfattet af en frivillig mærkningsordning, herunder opstille objektive kvalitetskriterier, der fastlægger krav til produktion, forarbejdning m.v. Disse krav skal ligge ud over de krav, som gælder i henhold til lovgivningen i øvrigt.

Stk. 2. Importerede produkter, herunder levende dyr, kan omfattes af en frivillig mærkningsordning, hvis der foreligger dokumentation for, at produktet er behandlet eller dyret opvokset i overensstemmelse med de regler og krav, som er fastsat i medfør af loven.

Stk. 3. Ministeren kan beslutte, at importerede produkter kan omfattes af en frivillig mærkningsordning, hvis de i oprindelseslandet er omfattet af en kvalitetsordning, der efter en konkret vurdering for det enkelte produkt skønnes at indebære krav, som kan sidestilles med krav, der stilles under denne mærkningsordning.

§ 33. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for godkendelse og anmeldelse af virksomheder, der ønsker at behandle eller sælge produkter omfattet af en mærkningsordning.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om tilmelding af primærproducenter, som ønsker hele eller dele af deres virksomhed omfattet af en mærkningsordning.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at tilmeldte primærproducenter og godkendte eller anmeldte virksomheder, som overtræder de under en frivillig mærkningsordning opstillede krav eller andre betingelser, midlertidigt eller permanent udelukkes fra denne mærkningsordning.

§ 34. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om mærkning af de produkter, der er omfattet af en frivillig mærkningsordning, herunder om forbeholdte varebetegnelser, anvendelse af særlige mærker, logoer eller symboler, jf. § 24, stk. 2 og 3.

§ 35. De virksomheder og primærproducenter, som er tilsluttet en frivillig mærkningsordning, afholder udgifterne ved denne ordning, jf. § 56.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling af udgifter i forbindelse med en frivillig mærkningsordning. § 56, stk. 4-7, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7

Primærproduktion af fødevarer

§ 36. Ved primærproduktion forstås dyrkning af afgrøder i landbrug, gartneri og lignende, opdræt af dyr i landbrug, akvakulturbrug og lignende samt fangst og landing af fisk, krebs- og bløddyr, produktion af mælk og æg, jagt, biavl, indsamling af bær, frugter og svampe og lignende.

Stk. 2. Medmindre ministeren fastsætter andet, er primærproduktion ikke omfattet af reglerne i §§ 44-46.

§ 37. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om primærproduktion af fødevarer med henblik på at sikre og forbedre den hygiejniske, sundheds- eller kvalitetsmæssige beskaffenhed af fødevarerne.

§ 38. Mælkeproducenter må ikke ændre på mælkens naturlige sammensætning og må ikke underkaste mælken anden behandling end mekanisk rensning og afkøling.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at betaling for leveret mælk skal gradueres efter kvaliteten.

§ 39. Dyr, der afhændes til slagtning eller slagtemæssig behandling, må ikke lide af nogen sygdom eller indeholde rester af lægemidler eller andre forureninger, der kan indebære risiko for menneskers sundhed, jf. § 7, stk. 2.

§ 40. Nødslagtning af syge eller tilskadekomne dyr kan foretages på stedet, når det er nødvendigt af dyreværnsmæssige grunde. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler herom.

§ 41. På ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, kan ejendommens ejer eller bruger uanset bestemmelsen i § 44, stk. 2, foretage slagtning og efterfølgende slagtemæssig behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning. § 39 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om primærproducenters slagtning af dyr samt om vilkår for producenters slagtning og salg fra egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning.

§ 42. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om primærproducenters salg af fødevarer fra egen bedrift, fartøj m. v. direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning.

Kapitel 8

Virksomhederne

§ 43. Den, der behandler eller sælger fødevarer eller andre af loven omfattede produkter, er ansvarlig for overholdelsen af de krav, der er fastsat i loven eller med hjemmel i loven.

§ 44. Tilvirkning af fødevarer eller tilsætningsstoffer med henblik på salg må ikke påbegyndes, før autorisation hertil er meddelt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Slagtning og slagtemæssig behandling af husdyr samt indvejning af mælk må kun finde sted på virksomheder, der er autoriseret hertil af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder, der er omfattet af stk. 1 eller 2, kan fritages fra kravet om autorisation. Sådanne virksomheder er da omfattet af reglerne i § 45.

§ 45. Engrosvirksomhed, som omfatter opbevaring, aftapning, emballering, ompakning, transport eller salg af fødevarer eller tilsætningsstoffer, må ikke påbegyndes, før godkendelse hertil er meddelt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder, der er omfattet af stk. 1, kan fritages for kravet om godkendelse. Sådanne virksomheder skal da anmeldes til registrering hos tilsynsmyndigheden.

§ 46. Detailvirksomhed, som omfatter behandling, bortset fra slagtning og slagtemæssig behandling, eller salg af fødevarer eller tilsætningsstoffer, må ikke påbegyndes, før godkendelse hertil er meddelt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af stk. 1, kan fritages for kravet om godkendelse, og om, hvorvidt disse virksomheder skal anmeldes til registrering hos tilsynsmyndigheden.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om behandling og salg af fødevarer under åben himmel og om udstilling af fødevarer.

§ 47. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at de af §§ 44-46 omfattede virksomheder ikke må påbegynde indførsel til eller udførsel fra landet af fødevarer eller tilsætningsstoffer, før der er sket anmeldelse herom til ministeren.

§ 48. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at fremstilling eller salg af materialer og genstande, som er bestemt til at komme i berøring med fødevarer, ikke må påbegyndes, før der er sket anmeldelse herom til ministeren.

§ 49. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om autorisation, godkendelse, registrering og anmeldelse for de virksomheder, som er omfattet af loven, herunder om de vilkår, som virksomhederne skal opfylde.

Stk. 2. Autorisation eller godkendelse skal indhentes på ny ved

1) væsentlige bygningsmæssige ændringer,
2) væsentlige ændringer i virksomhedens indretning,
3) væsentlige ændringer i virksomhedens produktion eller vareudvalg eller
4) indførelse af lovpligtig egenkontrol eller ved væsentlige ændringer i denne egenkontrol.

Stk. 3. Den, som overtager en autoriseret, godkendt, registreret eller anmeldt virksomhed, skal anmelde dette ejer- eller brugerskifte til tilsynsmyndigheden og samtidig oplyse, om der ønskes fornyet autorisation eller godkendelse.

Stk. 4. En autorisation eller godkendelse kan tages op til fornyet behandling, når der er forløbet 5 år siden sidste autorisation eller godkendelse.

§ 50. Autorisation eller godkendelse kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår, hvis forudsætningerne for autorisationen eller godkendelsen ændres væsentligt, eller hvis det ud fra hygiejniske, markedsføringsmæssige, afgiftsmæssige eller lignende årsager skønnes nødvendigt.

§ 51. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal til enhver tid opfylde de krav, som hensynet til god hygiejnisk praksis tilsiger.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om hygiejne i samt indretning og drift af virksomheder, transportmidler og lignende omfattet af loven. Der kan herunder fastsættes regler eller træffes bestemmelse om forhåndsgodkendelse af transportmidler, lokaler, inventar, udstyr, maskiner, emballage og lignende samt om is, vand, damp, luft og luftarter, der anvendes ved behandling af fødevarer eller tilsætningsstoffer eller til rengøring af lokaler, udstyr m.v.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, som er omfattet af loven, kun må anvende fødevarer eller tilsætningsstoffer fra autoriserede eller godkendte virksomheder.

§ 52. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder, som er omfattet af loven, for egen regning skal gennemføre en egenkontrol.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder, som er omfattet af loven, for egen regning skal lade foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser, at analyseresultater skal fremsendes til tilsynsmyndigheden, og at analyserne skal foretages på særlige laboratorier, jf. § 60, nr. 1.

§ 53. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at uddannelse, herunder i fødevarehygiejne, er obligatorisk for visse personer, som er beskæftiget i virksomheder omfattet af loven. Sådanne uddannelser kan etableres efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser og afsluttes med et certifikat.

Kapitel 9

Ind- og udførsel

§ 54. Det er forbudt med henblik på salg at indføre fødevarer, som ikke opfylder kravene i loven, i regler, som er fastsat i medfør af loven, eller i forordninger m.m. udstedt af Det Europæiske Fællesskab.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan af hensyn til menneskers, dyrs eller planters sundhed fastsætte regler eller træffe bestemmelser om indførsel og udførsel af fødevarer, herunder forbyde indførsel eller udførsel af fødevarer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om fødevarer, der føres gennem landet som transitgods eller oplagres som transitgods.

§ 55. Loven og de regler, som er fastsat i medfør af loven, gælder også for fødevarer, der udføres til andre lande, medmindre varerne er i overensstemmelse med gældende regler i modtagerlandet eller almindeligt anerkendte internationale normer.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dog fastsætte regler om sammensætning, kvalitet, mærkning m.v. af varer, der udføres her fra landet.

Stk. 3. Medmindre ministeren fastsætter andet, finder loven og regler, der er fastsat i medfør af loven, også anvendelse på fødevarer, der her i landet leveres som forsyning til skibe og fly.

Kapitel 10

Formålsbestemte afgifter og gebyrer

§ 56. De af loven omfattede primærproducenter og virksomheder, herunder virksomheder, der fremstiller materialer og genstande, der er bestemt til at komme i forbindelse med fødevarer, afholder udgifterne ved det tilsyn og den kontrol, som udføres efter loven og regler udstedt i medfør af loven, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om eller bestemmer andet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling af afgifter til dækning af udgifter til tilsyn og kontrol efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, herunder for særligt belastende kontrol samt ekstraordinære tilsyn, kontrol og analyser eller anden særlig kontrol, jf. § 63.

Stk. 3 . Ministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, godkendelser, registreringer, anmeldelser, undersøgelser og attestationer, der ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af afgifter eller gebyrer for godkendelser eller anmeldelser i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab vedrørende de af loven omfattede forhold.

Stk. 5. Beløb, som opkræves i medfør af stk. 1-4, og som ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, medmindre andet er fastsat ved forordning. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 200 kr., som reguleres i henhold til § 3 i lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 6. Den, der overtager en virksomhed, med hvilken der føres tilsyn eller kontrol efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven, hæfter for de dermed forbundne afgifter og gebyrer, som vedrører tiden før overtagelsen.

Stk. 7. Der er udpantningsret for de i stk. 1-6 nævnte beløb.

§ 57. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at visse detailforhandlingsvirksomheder, der som led i uegennyttigt socialt arbejde tilvirker eller forhandler fødevarer uden erhvervsmæssig fortjeneste for øje og uden konkurrencemæssig betydning i forhold til andre virksomheder, kan fritages for afgifter og gebyrer

Kapitel 11

Myndighederne

§ 58. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller kan efter forhandling med vedkommende minister eller myndighed henlægge sine beføjelser til en anden offentlig institution.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere i nærmere afgrænset omfang henlægge opgaver inden for lovens område til private institutioner. Ministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. Ministeren kan nedsætte udvalg til at bistå ved administrationen af særlige områder inden for loven. Ministeren kan fastsætte regler herom.

§ 59. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri etablerer en central enhed og et antal regionale statslige enheder, som skal varetage kontrol, tilsyn, undersøgelser og informationsvirksomhed m.m. inden for lovens område.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om disse enheders opgaver og virksomhed samt om tilsynet med disse.

§ 60. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om

1) at offentlige og private laboratorier skal være akkrediterede, godkendte eller opfylde bestemte kvalitetskriterier for at kunne varetage undersøgelsesopgaver i henhold til loven eller i regler udstedt i medfør af loven og
2) vurdering og godkendelse af analysemetoder og om, hvilke analysemetoder der skal anvendes til laboratorieundersøgelser i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.

§ 61. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om fravigelse af reglerne i de i stk. 1 nævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af internationale traktater og aftaler inden for lovens områder.

Kapitel 12

Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

§ 62. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om den kontrol, som skal udøves efter loven, herunder om arten, omfanget og udførelsen samt om udarbejdelse af kontrolprogrammer og anvendelse af analysemetoder, jf. § 60, nr. 2.

§ 63. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at bestemte typer af fødevarer skal underkastes særlig kontrol.

§ 64. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af de krav, der er fastsat i loven, i regler udstedt eller bestemmelser truffet i medfør af loven. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder de krav, som er fastsat i loven, i regler udstedt eller bestemmelser truffet i medfør af loven, skal mærkes, denatureres, beslaglægges eller tilintetgøres, at virksomheden skal kalde varer tilbage fra senere omsætningsled, eller at virksomheden midlertidigt skal indstille behandling eller salg.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at mærkning, denaturering, beslaglæggelse, tilintetgørelse eller tilbagekaldelse i henhold til stk. 1 skal ske for virksomhedens regning. § 56, stk. 5-7, finder tilsvarende anvendelse.

§ 65. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 66. Den, der er ansvarlig for forhold, som omfattes af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden fornøden bistand ved kontrol, prøveudtagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrift af elektroniske data.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrol og overvågning vederlagsfrit mod kvittering udtage eller pålægge den ansvarlige at udtage prøver af råvarer, halvfabrikata, færdigvarer, is, vand, damp, luft, luftarter, materialer og genstande, tilsætningsstoffer, bekæmpelsesmidler, rengørings- og desinfektionsmidler m.m.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at en virksomhed skal yde tilsynsmyndigheden bistand ved forsendelse af prøver og afholde udgifterne herved.

§ 67. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et fødevarekontroludvalg med den opgave at overvåge, om fødevarekontrollen udføres i overensstemmelse med reglerne på området, kontrolstrategien og kontrolplaner samt på en ressourcemæssigt hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Udvalget består af seks fagkyndige medlemmer udpeget af ministeren. Forbrugerrådet indstiller tre medlemmer, og Landbrugsraadet, Dansk Industri, FDB og Dansk Handel og Service indstiller i fællesskab ligeledes tre medlemmer. Udvalget vælger sin formand blandt medlemmerne. Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og de nærmere regler om udvalgets opgaver.

Stk. 3. Der oprettes en revisionsenhed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Revisionsenheden bistår Fødevarekontroludvalget. Revisionsenhedens leder er sekretær for udvalget. Ministeren fastsætter de nærmere regler om enhedens organisation og opgaver.

Stk. 4. Dokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister ikke som følge af udveksling mellem Fødevarekontroludvalget og revisionsenheden deres interne karakter.

Stk. 5. Ministeren udarbejder årligt en redegørelse til Folketinget om fødevarekontrollen.

§ 68. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater af og sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kontrolresultater. Til brug for offentliggørelse kan ministeren på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Kapitel 13

Det Rådgivende Fødevareudvalg

§ 69. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter Det Rådgivende Fødevareudvalg. Udvalget afgiver udtalelse om væsentlige fødevarepolitiske emner, herunder om udkast til ny lovgivning på området.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udvalgets sammensætning og virksomhed. Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

Kapitel 14

Kost og ernæring

§ 70. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har til opgave at formidle oplysning til forbrugerne om forhold, der er omfattet af loven, herunder om ernæring.

Stk. 2. Ministeren kan iværksætte overvågningsprogrammer for fødevarer og undersøgelser af fødevarer og af befolkningens kost og ernæring med henblik på udstedelse af regler inden for lovens område og på udarbejdelse af kost- og næringsstofanbefalinger, vejledninger til myndigheder og virksomheder samt forbrugeroplysning om kost og ernæring.

§ 71. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler og træffe bestemmelse om privates, herunder virksomheders, oplysning om kost og ernæring.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med angivelse af næringsværdi, herunder om, hvorledes næringsværdien skal angives på emballagen, i reklamer og lignende. § 26 finder tilsvarende anvendelse for næringsdeklarationer.

§ 72. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan rådgive om og fastsætte regler for offentlig kostforplejning.

§ 73. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et ernæringsråd, der skal være rådgivende i ernæringsvidenskabelige spørgsmål.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed. Ministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Kapitel 15

Klage og dispensation.

§ 74. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at klage over de i § 58 omhandlede myndigheders, udvalgs og private institutioners afgørelser, herunder om, at en myndigheds afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om myndighedernes, udvalgenes og de private institutioners adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage.

§ 75. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende. Klage skal sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Stk. 2. Klagemyndigheden kan inden for 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelser af klagefristen, når særlige grunde taler herfor.

§ 76. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, når forholdene taler derfor, meddele dispensation fra bestemmelserne i § 15, stk. 1, § 23, § 49, stk. 2, § 54, stk. 1, og § 55, stk. 1.

§ 77. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan under større katastrofer, herunder krise eller krig, fastsætte de regler og træffe de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige anvendelse af fødevarer, undgå forurening m.v. og sikre befolkningens forsyning med fødevarer. Ministeren kan herunder fastsætte regler eller træffe bestemmelse om fravigelse af de i loven fastsatte regler.

Stk. 2. Såfremt de i medfør af stk. 1 fastsatte regler eller trufne bestemmelser medfører økonomisk tab for en virksomhed eller for en producent, er staten erstatningspligtig. De pågældende virksomheder må ikke derved stilles mindre gunstigt end andre i samme branche.

Stk. 3. Erstatning ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes af ministeren.

Kapitel 16

Straffebestemmelser

§ 78. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) behandler, sælger, indfører eller udfører fødevarer i strid med § 7, § 9, stk. 1, § 15, stk. 1, § 20, stk. 1, § 23, § 27, stk. 1, § 38, stk. 1, § 39, § 49, stk. 3, § 51, stk. 1, og § 55, stk. 1 og 3,
2) behandler, sælger eller indfører fødevarer, tilsætningsstoffer eller materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer i strid med § 19, stk. 1 og 2, § 21, § 24, stk. 3, og § 54, stk. 1, for tilsætningsstoffer, jf. § 18, nr. 1, og for materialer og genstande, jf. § 30, nr. 1,
3) uden autorisation, godkendelse eller registrering, udøver virksomhed som omhandlet i §§ 44-46,
4) beskæftiger personer i strid med § 11, stk. 1, og § 18,
5) undlader at efterkomme påbud og forbud efter § 10, stk. 2 og 3, og § 63,
6) undlader at efterkomme påbud og forbud efter § 64, stk. 1,
7) undlader at give tilsynsmyndighederne adgang til virksomheden efter § 65, stk. 1,
8) undlader at afgive oplysninger eller at yde tilsynsmyndigheden bistand efter § 66, stk. 1, eller
9) undlader at udtage prøver efter § 66, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m. v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 79. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 17

Ikrafttræden m.m.

§ 80. Staten tilbyder de kommunale tjenestemænd, som på tidspunktet for ikrafttræden af § 59 er beskæftiget med varetagelsen af opgaver i henhold til denne lov eller de i § 81, stk. 2, nævnte love, ansættelse fra dette tidspunkt som statstjenestemænd i tilsvarende stillinger med henblik på varetagelse af opgaverne i de enheder, der er nævnt i § 59. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en forringelse af de pågældendes hidtidige løn- og andre ansættelsesvilkår.

Stk. 2. Hvis en kommunal tjenestemand, der har fået tilbudt ansættelse i henhold til stk. 1, ikke ønsker ansættelse som statstjenestemand, opretholdes den kommunale ansættelse og de herfor gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling.

Stk. 3. En tjenestemand, som i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse under udførelse af de opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension på grund af den opgaveomlægning, der sker i forbindelse med oprettelsen af de i § 59 nævnte enheder. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne opgaveomlægning.

Stk. 4. En tjenestemand, som vælger at opretholde den kommunale ansættelse, kan senest 5 år efter det i stk. 1 nævnte tidspunkt søge overgang til ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.

Stk. 5. Staten refunderer kommunen udgifterne til løn til de kommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.

Stk. 6. Hvis staten ikke længere har behov for beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af vedkommende kommune bringe tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 7. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 og 4 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Kommunen refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 8. Staten refunderer kommunen eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten senere bringes til ophør efter stk. 6.

Stk. 9. Kommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse. Staten refunderer kommunen den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent efter overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 10. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-9 træffes af finansministeren efter forhandling med de involverede parter.

§ 81. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at følgende lovbestemmelser helt eller delvis ophæves:

1) Lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993.
2) Lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler.
3) Lov nr. 538 af 17. november 1976 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler.
4) Lov nr. 343 af 25. maj 1990 om administration af Det Europæiske Fællesskabs retsakter om levnedsmidler m. m.
5) Lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter.
6) Lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m. v. (mælkeproduktloven).
7) Lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven).
8) Lov nr. 481 af 12. juni 1996 om offentliggørelse af kontrolresultater og om ændring af visse love under Landbrugs- og Fiskeriministeriet.
9) Lov nr. 402 af 10. juni 1997 om fødevarekvalitet.
10) §§ 11 og 12 i lov nr. 356 af 6. juni 1991 om miljø og genteknologi, som ændret ved § 2 i lov nr. 921 af 25. november 1992.

Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af de i stk. 2 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Marselisborg, den 1. juli 1998

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/ Henrik Dam Kristensen

I medfør af § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, § 11, § 13, § 28, § 41, stk. 2, § 49, stk. 1, § 51, stk. 2, § 54, § 55, stk. 2, §§ 60-62, § 64 og § 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), som senest ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001, § 30 og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr og efter bemyndigelse fra ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender, fastsættes:

§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører de sundhedsmæssige betingelser i engrosleddet for produktion, behandling og afsætning af fersk fjerkrækød til menneskeføde.

Stk. 2. I tvivlstilfælde afgør Fødevarestyrelsen, om en virksomhed er omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan tillade, at produkter, som ikke opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse, kan anvendes til forsyning af internationale organisationer, udstillinger eller særlige undersøgelser på nærmere af Fødevarestyrelsen fastsatte vilkår.

1) Fjerkrækød: alle spiselige dele af husdyr af følgende arter: høns, kalkuner, perlehøns, ænder og gæs.

2) Fersk fjerkrækød: fjerkrækød, herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære, og som med undtagelse af kuldebehandling ikke har været underkastet nogen behandling, der forlænger holdbarheden.

3) Slagtekrop: hel fjerkrækrop efter afblødning, fjerplukning og udtagning af organer bortset fra udtagning af hjerte, lever, lunger, kråse, kro og nyrer samt afskæring af fødder i haseled, af hoved og af spise- og luftrør.

4) Slagteaffald: fersk fjerkrækød, for så vidt det ikke hører til slagtekroppen, også selv om det stadig er i naturlig forbindelse med denne, samt hoved og fødder, når de er adskilt fra slagtekroppen.

5) Organer: slagteaffald fra bryst-, bug- og bækkenhule, inklusive i givet fald luft- og spiserør samt kro.

6) Transportmidler: de dele af motorkøretøjer, jernbanevogne og luftfartøjer, der er beregnet til last, og lastrum i skibe samt containere til transport ad land-, sø- eller luftvejen.

8) Maskinsepareret kød: kød, der mekanisk er udvundet fra kødbærende knogler, og som er bestemt til at anvendes på autoriserede kødproduktvirksomheder.

9) Pakkecenter: en virksomhed eller et lager, hvor produkter, der skal markedsføres, samles eller genindpakkes.

10) Embedsdyrlæge: dyrlæge, der af Fødevarestyrelsen, eller den myndighed Familie- og Forbrugerministeren har bemyndiget dertil, er udpeget til at føre tilsyn efter denne bekendtgørelse.

§ 3. Fødevarestyrelsen træffer bestemmelse om tilsynets omfang, og om der skal ansættes fast tilsynspersonale.

Stk. 2. Såfremt virksomheden ønsker autorisationen eller godkendelsen tilbagekaldt, skal dette meddeles tilsynsmyndigheden i så god tid, at tilsynspersonalets opsigelsesvarsler udløber senest den dag, hvor virksomhedens autorisation eller godkendelse ikke længere ønskes opretholdt. Hvis dette ikke sker, godtgør virksomheden samtlige lønudgifter for kontrolpersonalet i perioden fra den dag, hvor virksomhedens autorisation eller godkendelse ikke længere er gældende, til opsigelsesvarslernes udløb.

§ 4. Virksomheder, der ikke slagter mere end 150.000 stykker fjerkræ årligt, skal opfylde indretnings- og driftsvilkår i henhold til stk. 2, når slagtning alene sker med henblik på afsætning på det danske marked.

Stk. 2. En virksomhed omfattet af stk. 1 skal opfylde betingelserne i bilag 2. Herudover skal følgende betingelser opfyldes:

1) Slagteriet skal på forlangende meddele tilsynsmyndigheden nedenstående oplysninger, der skal fremgå af et register:

d) Resultaterne af disse undersøgelser, jf. bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder.

2) Slagteriet skal oplyse tilsynsmyndigheden om slagtetidspunktet samt antallet af dyr, og hvor de stammer fra, således at der i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 6, kan foretages levende syn enten i oprindelsesbesætningen eller umiddelbart før slagtningen.

3) Er tilsynsmyndigheden ikke til stede under slagtningen, må ingen dele af slagtedyret tages i anvendelse af virksomheden, før tilsynsmyndigheden har foretaget den undersøgelse efter slagtningen, der skal finde sted på slagtedagen, jf. bilag 1, kapitel 7 og 9.

4) Tilsynsmyndigheden skal være til stede under udtagelsen af organer for at sikre, at hygiejneforskrifterne i bilag 1, kapitel 7 og 8 overholdes.

Stk. 3. Opskæringsvirksomheder, som alene afsætter det opskårne kød på det danske marked, skal opfylde betingelserne i bilag 2. Såfremt opskæringen foretages i en virksomhed, der er autoriseret til opskæring af fersk kød til det danske marked, og fjerkrækødet nedkøles til og opbevares ved højst 4°C, finder bilag 1, kapitel 8 og 10, samt kapitel 11, nr. 81, ikke anvendelse på oplagring og opskæring i disse virksomheder.

Stk. 4. Fersk fjerkrækød fra virksomheder omfattet af stk. 1 skal mærkes med det i autorisationsbekendtgørelsen angivne kontrolmærke.

§ 5. Dyr, der afhændes til slagtning eller slagtemæssig behandling, må ikke lide af nogen sygdom eller indeholde rester af lægemidler eller andre forureninger, der kan indebære risiko for menneskers sundhed.

§ 6. Slagteriet skal foretage det nødvendige for at slagtedyrene undersøges før slagtning, og må kun slagte dyr, som embedsdyrlægen ved det levende syn har fundet egnet til slagtning.

Stk. 2. Slagteriet skal foretage det nødvendige for at sikre, at alle dele af dyret, inklusive blodet, undersøges umiddelbart efter slagtningen.

§ 7. Behandling og salg af fersk fjerkrækød skal foregå på en hygiejnisk forsvarlig måde og skal gennemføres således, at fersk fjerkrækød ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning eller påvirker andre fødevarer i skadelig retning.

1) stamme fra fjerkræ, der har været underkastet levende syn i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 6, og herved er fundet egnet til slagtning med henblik på afsætning af fersk fjerkrækød,

3) være behandlet under tilfredsstillende hygiejniske forhold i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 5 og 7,

4) efter slagtningen være underkastet kødkontrol i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 8, og ikke være fundet uegnet til menneskeføde i henhold til bilag 1, kapitel 9,

5) være forsynet med et kontrolmærke i henhold til bestemmelserne om kontrolmærkning i autorisationsbekendtgørelsen. Det omtalte kontrolmærke er dog ikke nødvendigt for slagtekroppe, der skal opskæres i samme virksomhed,

6) efter kødkontrollen håndteres i overensstemmelse med bilag 1, nr. 60, og oplagres i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 12, under tilfredsstillende hygiejniske forhold,

7) emballeres hensigtsmæssigt eventuelt i beskyttelsesindpakning i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 13, og

§ 8. Med henblik på slagtning, slagtemæssig behandling, opskæring, udbening, oplagring eller pakning af fersk fjerkrækød, skal virksomheden være indrettet i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 1, samt de relevante krav i bilag 1, kapitel 2-4. Fødevareregionerne kan dog tillade, at køle- og fryselagre og pakkecentre, der kun behandler indpakket kød, ikke opfylder kravene i bilag 1, kapitel 1, nr. 4, og kravet om ikke hånd- eller armbetjente vandhaner i bilag 1, kapitel 1, nr. 17.

1) være opskåret eller udbenet i en opskæringsvirksomhed, der er autoriseret dertil,

2) være opskåret og fremstillet i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 10, og stamme fra fjerkræ, der er slagtet inden for EU, idet kødet skal opfylde de i § 7 anførte betingelser, eller stamme fra slagtekroppe, der er lovligt indført fra et tredjeland,

5) være indpakket, emballeret og etiketteret i overensstemmelse med betingelserne i § 7, stk. 2, nr. 5 og 7, enten på stedet eller i et pakkecenter,

6) være oplagret under tilfredsstillende hygiejneforhold og under overholdelse af bestemmelserne i bilag 1, kapitel 12.

Stk. 2. Fersk fjerkrækød, som i overensstemmelse med denne bekendtgørelse er blevet oplagret på et af en anden EU-medlemsstat autoriseret køle- eller fryselager, og som ikke siden har undergået nogen yderligere behandling undtagen i forbindelse med oplagring, skal opfylde betingelserne i § 7, stk. 2, nr. 3, 5, 7 og 8, samt § 9, stk. 1, eller i øvrigt være lovligt indført fra et tredjeland.

§ 10. Maskinsepareret kød må kun afsættes, eventuelt via et autoriseret eller godkendt køle- og frostlager, til en i Danmark beliggende autoriseret kødproduktvirksomhed, som underkaster kødet en varmebehandling før overgivelse til forbrugeren, eller til lande, som ikke er medlem af Den Europæiske Union, bortset fra Norge og San Marino.

§ 11. Omsætning og anvendelse af alle dele af fjerkræ, der hidrører fra områder, der er pålagt restriktioner som følge af fjerkræsygdomme, der er omfattet af lov om hold af dyr, må ikke finde sted, medmindre Fødevarestyrelsen har givet tilladelse dertil. Fødevarestyrelsen kan herunder fastsætte, at kød af sådanne dyr skal forsynes med et særligt kontrolmærke.

§ 12. Fjerkræ, der transporteres fra bedriften til slagteriet, skal under transporten ledsages af den i bilag 3 gengivne sundhedserklæring eller et af tilsynsmyndigheden godkendt dokument, jf. bilag 1, kapitel 6, nr. 35.

Stk. 2. Kroppe af "New York-dressed" fjerkræ og kroppe af gæs og ænder, der er opdrættet og slagtet med henblik på produktion af "foie gras", skal under transporten ledsages af den i bilag 4 gengivne sundhedserklæring.

Stk. 3. Under transporten fra virksomheden skal fersk fjerkrækød ledsages af

1) et handelsdokument indeholdende de oplysninger, der følger af reglerne i autorisationsbekendtgørelsen, eller

2) af det sundhedscertifikat, der er gengivet i bilag 5, såfremt det drejer sig om fersk fjerkrækød, som er tilvirket på et slagteri, der er beliggende i et område med dyresundhedsmæssige restriktioner, eller fersk fjerkrækød, der er bestemt til anden EU-medlemsstat efter transit gennem et tredjeland i et plomberet transportmiddel.

Stk. 4. På samleemballage indeholdende flere kasser eller kartoner fersk fjerkrækød eller slagtekroppe eller dele af slagtekroppe, skal anvendes den i bilag 6 gengivne mærkeseddel.

Stk. 5. Ved udførsel af fersk fjerkrækød til tredjelande skal det ferske kød under transporten ledsages af det af Fødevarestyrelsen foreskrevne certifikat.

Stk. 6. Ved forsendelse til Finland eller Sverige skal fersk fjerkrækød ledsages af et certifikat foreskrevet af Fødevarestyrelsen. Det er en betingelse for certifikatets udstedelse, at kødet er undersøgt og fundet fri for Salmonella i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens anvisninger.

Stk. 7. Uanset stk. 3, nr. 1 kan handelsdokument undlades ved forsendelse af fersk fjerkrækød til detailvirksomheder i Danmark.

§ 13. Returvarer kan modtages på virksomheden efter aftale med embedsdyrlægen. Returvarerne skal undersøges efter anvisning fra Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Ved returvarer forstås fersk fjerkrækød, som returneres fra en engros- eller detailvirksomhed i Danmark.

§ 14. Kød, der af embedsdyrlægen findes uegnet til menneskeføde, eller som virksomheden ikke ønsker anvendt til menneskeføde, skal destrueres eller anvendes på anden måde i henhold til forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmesler for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, jf. bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter.

Stk. 2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede kød ikke straks anbringes i de i bilag 1, kapitel 1, nr. 9, eller bilag 2, kapitel 1, nr. 8, nævnte beholdere eller lokaler, skal kødet mærkes efter embedsdyrlægens anvisning.

§ 15. Virksomheden skal i samarbejde med tilsynsmyndigheden iværksætte et uddannelsesprogram for personalet med henblik på at sikre, at personalet overholder de krav til produktionshygiejne, der svarer til virksomhedens produktionsstruktur.

§ 16. Tilsynsmyndigheden kan af hensyn til hygiejne, sundhed, ernæring, kvalitet og kontrol påbyde laboratorieundersøgelser m.m. af fersk fjerkrækød. Tilsynsmyndigheden fastsætter prøvernes art og antal samt undersøgelsesmetoder, herunder hvilket laboratorium, der skal udføre undersøgelsen.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der tilsidesætter vilkår efter § 11 eller undlader at efterkomme påbud efter § 16.

Stk. 3. Straffen kan jf. fødevarelovens § 78, stk. 3, stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens kapitel 5.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 878 af 20. oktober 1994 om fersk fjerkrækød.

1) Virksomheden skal som mindstekrav have de i nr. 2-19 anførte lokaler og faciliteter.

2) I de lokaler, hvor kød fremstilles, behandles og opbevares, samt i de områder og gange, hvor der transporteres fersk kød, skal følgende opfyldes:

a) gulv af vandtæt materiale, der let kan rengøres og desinficeres, og som ikke kan rådne, indrettet således, at vand har afløb uden vanskelighed; vandet skal bortledes gennem afløb med vandlås og rist for at forhindre lugt. Dog er bortledning af vandet gennem afløb med vandlås og rist ikke påkrævet i de i kapitel 2, nr. 20, litra e, kapitel 3, nr. 21, litra a og kapitel 4, nr. 22, litra a, omhandlede lokaler, og det er tilstrækkeligt, at de i nr. 22, litra a, omhandlede lokaler er indrettet således at afledning af vandet sker uhindret. Ligeledes er det tilstrækkeligt, at gulvet i de i kapitel 4, nr. 23, litra a, omhandlede lokaler, hvori der kun må oplagres emballeret og indpakket kød, og i de områder og gange, hvor der transporteres fersk kød, er af vandtæt materiale, der ikke kan rådne,

b) glatte, bestandige og vandtætte vægge, der i mindst 2 m højde, og i kølerum og lagre så højt, som de oplagrede produkter når op, skal være dækket med lys beklædning, som kan afvaskes. Kanter og hjørner skal være afrundede til gulv eller tilsvarende udformet, undtagen for så vidt angår de i kapitel 4, nr. 23, litra a, omhandlede lokaler. Anvendelse af trævægge i de i kapitel 4, nr. 23, omhandlede lokaler, der er opført før 1. januar 1994, er dog ikke grundlag for tilbagekaldelse af autorisationen,

c) døre og vinduesrammer af slidstærkt materiale. Døre og vinduesrammer af træ skal på alle flader være beklædt, så de er glatte og vandtætte,

g) rent loft, der let kan rengøres; hvis der ikke er noget loft, skal undersiden af tagbeklædningen opfylde disse betingelser. Dog kræves loft- og tagbeklædning, der er opført før 1. januar 1994, ikke ændret.

3) Tilstrækkelige anordninger med varmt vand til rensning og desinfektion af hænder og til rensning af værktøj så tæt ved arbejdsstedet som muligt. Hanerne må hverken være hånd- eller armbetjente. Håndvaskene skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være rense- og desinfektionsmidler samt hygiejniske anordninger til at tørre hænder med.

4) Anordning til desinfektion af værktøj, hvor vandet skal have en temperatur på mindst 82° C.

5) Passende anordninger til beskyttelse mod skadedyr, såsom insekter, rotter eller mus.

6) Inventar og værktøj, såsom automatiseret udstyr til behandling af kød, opskæringsborde, udskiftelige skæreplader, beholdere, transportbånd og save, af korrosionsbestandigt materiale, der ikke påvirker kødet, og som let kan renses og desinficeres. Flader, der kommer eller kan komme i berøring med kød, herunder svejsninger og sammenføjninger, skal være glatte. Anvendelse af træ er forbudt undtagen i lokaler, hvor der udelukkende findes fersk fjerkrækød, som er hygiejnisk emballeret.

7) Fittings og udstyr af korrosionsbestandigt materiale, der opfylder de hygiejniske krav vedrørende håndtering af kød og oplagring af beholdere med kød, så hverken kød eller beholdere kommer i direkte berøring med gulv eller vægge.

8) Anordninger til hygiejnisk håndtering og beskyttelse af kødet under ind- og udladning; herunder hensigtsmæssigt indrettede og udstyrede modtagelses- og fordelingsområder.

9) Specielle vandtætte og korrosionsbestandige beholdere, forsynet med låg og lukkeanordning, som hindrer uvedkommende i at fjerne indholdet, til opbevaring af kød, der ikke er beregnet til brug som menneskeføde, eller et aflåseligt lokale til opbevaring af dette kød, hvis det forekommer i større mængder, eller hverken kan fjernes eller tilintetgøres ved arbejdsdagens afslutning. Fjernes kød og slagteaffald gennem kanaler, skal disse være således udført og installeret, at enhver risiko for forurening af fersk fjerkrækød er udelukket.

10) Et lokale til hygiejnisk opbevaring af materialer til indpakning og emballering, når dette arbejde udføres i virksomheden.

11) Køleanlæg som sikrer, at de i nr. 78 og kapitel 12 fastsatte indre temperaturer i kødet overholdes. Disse anlæg skal være udstyret med et afløbssystem, der gør det muligt at udlede kondensvand uden nogen risiko for at forurene det ferske fjerkrækød.

12) Et anlæg til forsyning med drikkevand, under tryk og i tilstrækkelige mængder, i henhold til bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Ledninger til vand, der ikke er drikkevand, skal være let kendelige fra drikkevandsledninger.

13) Tilstrækkelig forsyning med varmt vand af drikkevandskvalitet, i henhold til bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

14) Systemer, der opfylder hygiejnekravene, til bortskaffelse af flydende og fast affald.

15) Et tilstrækkeligt udstyret, aflåseligt lokale, der udelukkende er til rådighed for veterinærkontrollen, eller de nødvendige faciliteter i de i nr. 23, omhandlede lagre og pakkecentre.

16) Faciliteter, som på ethvert tidspunkt muliggør en effektiv veterinærkontrol, som foreskrevet i denne bekendtgørelse.

17) Tilstrækkeligt mange omklædningsrum med glatte, vandtætte, afvaskelige vægge og gulve, vaske og styrtebade samt vandklosetter, der er indrettet således, at der ikke kan ske forurening af produktionslokalerne; der må ikke være direkte adgang til arbejdslokalerne fra toiletterne; det er ikke nødvendigt at indrette styrtebade i forbindelse med køle- og fryselagre, hvor der kun opbevares hygiejnisk emballeret fersk kød; håndvaskene skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være rense- og desinfektionsmidler til hænderne samt hygiejniske midler til at tørre hænder med; hanerne må hverken være hånd-eller armbetjente; håndvaskene skal forefindes i tilstrækkeligt stort antal i nærheden af toiletterne.

18) Et område, der er udstyret med de nødvendige faciliteter, til rengøring og desinfektion af transportmidler til kød, undtagen for køle- og fryselagre, der udelukkende modtager og afsender hygiejnisk emballeret fersk kød; slagterier skal have et særskilt område og særlige faciliteter til rengøring og desinfektion af transportmidler, -kasser og -bure, som anvendes til slagtefjerkræ. Et sådant område og sådanne faciliteter er dog ikke påkrævet, såfremt der er fastsat bestemmelser, som gør rengøring og desinfektion af transportmidler eller bure i et officielt godkendt anlæg obligatorisk.

19) Et lokale eller et aflukke til opbevaring af rengørings- og desinfektionsmidler og lignende produkter.

20) Ud over at opfylde de generelle betingelser skal slagterier som mindstekrav have følgende:

a) et lokale eller en overdækket afdeling, der er tilstrækkeligt stort og let at rengøre og desinficere, med henblik på de i nr. 42, andet afsnit, omhandlede levende syn og på modtagelse af de fjerkræarter, som er omhandlet i § 2, nr. 1, i denne bekendtgørelse,

b) et slagtelokale af en sådan størrelse, at såvel bedøvelse og afblødning som plukning og eventuelt skoldning kan foretages på hver sin særlige arbejdsplads; enhver forbindelse mellem slagtelokalet og det lokale eller den afdeling, der er omtalt i litra a), skal med undtagelse af en lille åbning, der udelukkende er beregnet for slagtefjerkræet, være forsynet med en selvlukkende dør,

c) et lokale til udtagning af organer og den videre behandling, af en sådan størrelse, at udtagningen af organer kan foretages på et sted, der er tilstrækkeligt langt fra de andre arbejdssteder eller adskilt fra disse med en væg for at forhindre forurening; enhver forbindelse mellem det lokale, hvori udtagningen af organer og den videre behandling finder sted, og slagtelokalet med undtagelse af en lille åbning, der udelukkende er beregnet for slagtede dyr, skal være forsynet med en selvlukkende dør,

e) et eller flere kølerum, der er tilstrækkeligt store, med aflåselige faciliteter til beslaglagt fersk fjerkrækød,

f) et lokale eller indretninger til opsamling af fjer, medmindre disse behandles som affald,

g) særskilte håndvaske og toiletter for det personale, som håndterer levende fjerkræ.

21) Ud over at opfylde de generelle betingelser skal opskæringsvirksomheder som mindstekrav have følgende:

c) et lokale til udtagning af organer af gæs og ænder, der er opdrættet med henblik på produktion af foie gras, og som er bedøvet, afblødt og plukket på opfedningsbedriften, hvis dette arbejde udføres i opskæringsvirksomheder,

d) et lokale til udtagning af organer af fjerkræ, som omhandlet i nr. 66, hvis dette arbejde udføres i opskæringsvirksomheder,

e) et lokale til emballering, hvis dette arbejde udføres i opskæringsvirksomheden, medmindre de i nr. 86-87 omhandlede betingelser er opfyldt.

22) Uanset de generelle betingelser skal lagre, hvor der oplagres fersk kød i overensstemmelse med nr. 84, som mindstekrav have følgende:

a) kølerum, der er tilstrækkelig rummelige og let kan rengøres, og hvor fersk kød kan oplagres ved den i nr. 84, fastsatte temperatur,

23) Uanset de generelle betingelser skal lagre, hvor der oplagres fersk kød i overensstemmelse med nr. 85, som mindstekrav have følgende:

a) kølerum, der er tilstrækkelig rummelig og let kan rengøres, og hvor fersk fjerkrækød kan oplagres ved den i nævnte nr. 85, fastsatte temperatur,

Hygiejneforskrifter for personale, lokaler, inventar og værktøj på virksomheden

24) Der kræves den størst mulige renlighed af personalet såvel som for lokaler, inventar og værktøj.

25) Personale, der håndterer uindpakket eller indpakket fersk kød eller arbejder i lokaler, hvor sådant kød håndteres, emballeres eller transporteres, skal bl.a. være iført ren og let vaskbar hovedbeklædning, fodtøj og lyst arbejdstøj eller anden beskyttelsespåklædning. Personale, der er beskæftiget ved arbejde med eller håndtering af fersk kød, skal være iført rent arbejdstøj ved begyndelsen af hver arbejdsdag og skal skifte tøj i dagens løb, hvis det er nødvendigt, og vaske og desinficere hænderne flere gange i løbet af arbejdsdagen, samt hver gang arbejdet genoptages. Personer, der har været i berøring med sygt fjerkræ eller med inficeret kød, skal straks vaske hænder og arme omhyggeligt i varmt vand og dernæst desinficere dem. Det er forbudt at ryge, spytte, indtage mad- og drikkevarer samt at medbringe personlige effekter i arbejds- og oplagringslokaler og i andre områder og gange, hvor der transporteres fersk kød.

26) Dyr må ikke have adgang til virksomhederne, undtagen for slagteriernes vedkommende dyr, der er bestemt til slagtning. Rotter, mus, insekter og andre skadedyr skal bekæmpes systematisk.

27) Udstyr og værktøj, der anvendes ved håndteringen af levende fjerkræ og ved forarbejdningen af fersk fjerkrækød, skal holdes i upåklagelig proper stand. De skal omhyggeligt renses og desinficeres flere gange i løbet af arbejdsdagen samt ved arbejdsdagens afslutning, og før de anvendes på ny, hvis de har været forurenet.

28) Bure til levering af fjerkræ skal være af korrosionsfast materiale, der er let at rengøre og desinficere. De skal rengøres og desinficeres hver gang, de er tømt.

29) Lokaler, værktøj og inventar må ikke anvendes til andre formål end bearbejdning af fersk fjerkrækød, fersk kød eller kød af opdrættet vildt eller af tilberedt kød eller kødprodukter, medmindre det rengøres og desinficeres, før det anvendes på ny. Denne begrænsning finder ikke anvendelse på transportmateriel, som anvendes i de i nr. 23, litra a, omhandlede lokaler, hvis kødet er emballeret.

31) Der skal anvendes vand af drikkevandskvalitet til alle formål; undtagelsesvis er anvendelse af andet vand dog tilladt til fremstilling af damp, brandsikring, afkøling af køleanlæg og bortskaffelse af fjer fra slagteriet, forudsat at de ledninger, der er installeret med henblik herpå, ikke gør det muligt at anvende dette vand til andre formål og ikke rummer fare for forurening af fersk kød. Tilsynsmyndigheden kan tillade genanvendelse af vand til særlige formål. Ledningerne til det vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, skal være let kendelige fra drikkevandsledningerne.

32) Fjer og biprodukter fra slagtningen, som er uegnede til menneskeføde, skal straks fjernes. Det er forbudt at strø savsmuld eller lignende på gulvet i arbejdslokaler og lagerrum til fersk fjerkrækød.

33) Rengørings- og desinfektionsmidler samt lignende produkter skal anvendes således, at udstyr, arbejdsredskaber og fersk kød ikke angribes. Anvendelsen skal efterfølges af en grundig afskylning af udstyret og arbejdsredskaberne i vand af drikkevands kvalitet.

34) Det er forbudt personer, der vil kunne kontaminere kødet, at bearbejde eller håndtere dette. Enhver person, der håndterer fersk kød, skal underkastes helbredskontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om helbredskontrol på visse levnedsmiddelvirksomheder.

35) Uden at kravene i bilag 4 i bekendtgørelse om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel inden for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF) med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande tilsidesættes må tilsynsmyndigheden på slagteriet kun tillade slagtning af et fjerkræparti fra en bedrift, hvis fjerkræet til slagtning er ledsaget af den sundhedserklæring, der er nævnt i bilag 3, eller hvis tilsynsmyndigheden 72 timer før fjerkræets ankomst til slagteriet er i besiddelse af et af tilsynsmyndigheden godkendt dokument, som indeholder relevante ajourførte oplysninger om den flok, som fjerkræet hidrører fra, navnlig oplysningerne vedrørende fjerkrætypen fra det bedriftsregister, der er nævnt i nr. 40 samt bevis for, at oprindelsesbedriften er under kontrol af en tilsynsmyndighed. Tilsynsmyndigheden skal vurdere disse oplysninger, inden der tages stilling til, hvilke foranstaltninger, der skal træffes vedrørende fjerkræ fra den pågældende bedrift, herunder særlig om undersøgelsen før slagtning.

36) Hvis betingelserne i nr. 35 ikke er opfyldt kan tilsynsmyndigheden på slagteriet enten udsætte slagtningen eller - såfremt velfærdsreglerne taler derfor - tillade slagtning efter at have foretaget de undersøgelser, der er omhandlet i nr. 41, litra a og skal lade en tilsynsmyndighed inspicere oprindelsesbedriften for at indhente de nævnte oplysninger. Alle udgifter i forbindelse med anvendelse af disse bestemmelser skal afholdes af opdrætteren i henhold til nærmere vilkår, som fastsættes af tilsynsmyndigheden.

37) For opdrættere, hvis årlige produktion ikke overstiger 20.000 kyllinger, 15.000 ænder, 10.000 kalkuner, 10.000 gæs eller tilsvarende mængder af de andre fjerkræarter, der er nævnt i § 2, nr. 1, kan den inspektion før slagtning, der er nævnt i nr. 41, litra a dog foretages på slagteriet. I tilfælde heraf skal opdrætteren fremlægge en erklæring om, at hans årlige produktion ikke overstiger de anførte mængder.

38) Opdrætteren skal opbevare det i nr. 40, nævnte register i mindst to år til forevisning for tilsynsmyndigheden på dennes anmodning.

39) Virksomhedens leder, ejer eller ejers repræsentant har pligt til at lette undersøgelsen af det levende syn af fjerkræet og navnlig til at bistå tilsynsmyndigheden med alle praktiske tiltag, der skønnes nødvendige. Tilsynsmyndigheden skal foretage det levende syn efter de gældende regler i henhold til bekendtgørelse om fjerkrækontrol.

40) Afhængig af fjerkrætypen omfatter det i nr. 35 omhandlede levende syn på oprindelsesbedriften omfatter en gennemgang af opdrætterens registre, som mindst bør indeholde følgende oplysninger

i) undersøgelse og diagnosticering foretaget af den behandlende dyrlæge, eventuelt ledsaget af resultaterne af laboratorieanalyser,

j) mængde og type af lægemidler, som eventuelt er indgivet fjerkræet; første og sidste dato for indgiften,

a) de supplerende undersøgelser, der er nødvendige for at stille en diagnose, når fjerkræet

i) er ramt af en sygdom, som kan overføres til mennesker eller dyr, eller det individuelt eller kollektivt udviser en adfærd, som giver anledning til frygt for udbrud af en sådan sygdom;

ii) udviser generelle adfærdsproblemer eller sygdomstegn, som kan gøre kødet uegnet til brug som menneskeføde,

b) regelmæssig prøveudtagning fra fjerkræets vand og foder med henblik på at kontrollere overholdelsen af tilbageholdelsesperioderne, samt

c) resultaterne af en undersøgelse for zoonotiske agenser, som skal foretages i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om undersøgelse for salmonella samt kontrol og bekæmpelse af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium hos høns.

42) På slagteriet foretager tilsynsmyndigheden identifikation af fjerkræet, kontrollerer overholdelsen af kravene i kapitel 2 i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport og undersøger navnlig, om fjerkræet har lidt skade under transporten. Desuden skal tilsynsmyndigheden, hvis der er tvivl om identiteten af et fjerkræparti, og når det levende syn af fjerkræet skal foretages på slagteriet i henhold til nr. 37, bur for bur undersøge, om fjerkræet udviser de i nr. 41, litra a, omhandlede symptomer.

43) Hvis fjerkræet ikke er blevet slagtet inden tre dage efter, at det er blevet undersøgt, og efter at den i nr. 35 omhandlede sundhedserklæring er blevet udstedt, skal der, hvis fjerkræet ikke har forladt oprindelsesbedriften, udstedes en ny sundhedserklæring, eller skal tilsynsmyndigheden efter at have vurderet årsagerne til forsinkelsen og eventuelt efter at have undersøgt fjerkræet på ny tillade slagtningen, hvis sundhedsmæssige hensyn ikke er til hinder herfor.

44) Uden at kravene i bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske levnedsmidler m.v. tilsidesættes, skal slagtning til brug som menneskeføde forbydes, hvis der er konstateret kliniske symptomer på ornithose eller salmonelloser. Tilsynsmyndigheden kan efter anmodning fra ejeren af fjerkræet eller fra dennes repræsentant tillade slagtning som sidste led i den almindelige slagtning, hvis der træffes foranstaltninger til i videst muligt omfang at nedbringe faren for spredning af smitte og at desinficere anlægget efter sådan slagtning, idet kød hidrørende fra sådan slagtning skal håndteres på samme måde som kød, der er erklæret uegnet til menneskeføde.

a) forbyde slagtning af fjerkræ, hvis det på grundlag af foreliggende oplysninger kan konstateres, at kød af det pågældende fjerkræ vil være uegnet til menneskeføde,

b) udsætte slagtningen, hvis tilbageholdelsesperioden for reststoffer ikke er overholdt,

c) når der er tale om klinisk sundt fjerkræ, som hidrører fra en flok, der obligatorisk skal slagtes som led i et program til kontrol af smitsomme sygdomme, sørge for, at slagtningen sker sidst på dagen eller under sådanne betingelser, at enhver kontamination af andet fjerkræ undgås. Tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med sådant kød.

46) Tilsynsmyndigheden anbringer midlertidigt det fjerkræ, der ikke må slagtes, på et sikkert sted.

Hygiejneforskrifter for slagtning af dyr samt opskæring og håndtering af fersk kød

47) Kun levende fjerkræ må føres ind i slagtelokalerne. Så snart det er ført derind, skal det bedøves og derefter straks slagtes, medmindre der er tale om slagtning efter en religiøs forskrift.

48) Slagtet fjerkræ skal afbløde fuldstændigt; det skal herved iagttages, at blodet ikke er årsag til forurening uden for slagtestedet.

50) Udtagningen af organer skal ved fuldstændig udtagning finde sted straks og ved delvis eller senere udtagning inden for fristerne i nr. 66. Det slagtede fjerkræ skal åbnes på en sådan måde, at krophulen og alle relevante organer kan undersøges. Med henblik herpå kan de organer, der skal undersøges, enten adskilles fra eller forblive forbundet med kroppen ved deres naturlige forbindelse. Hvis de adskilles fra kroppen, skal deres tilhørsforhold til denne kunne identificeres. Med hensyn til gæs og ænder, der er opdrættet og slagtet med henblik på produktion af "foie gras", kan udtagning af organer dog ske inden for 24 timer, såfremt kroppene med organer hurtigst muligt bibringes den i nr. 84, fastsatte temperatur og derefter opbevares ved denne, og såfremt de transporteres efter hygiejneforskrifterne.

51) Efter undersøgelsen skal de udtagne organer straks adskilles fra kroppen, og de dele, der er uegnede til menneskeføde, skal øjeblikkeligt fjernes. De organer eller dele af organer, som er forblevet inde i kroppen, skal med undtagelse af nyrerne under tilfredsstillende hygiejniske forhold straks fjernes om muligt fuldstændigt.

52) Rengøring af fjerkrækødet ved hjælp af klude og fyldning af kroppen er forbudt med undtagelse af fyldning med spiseligt slagteaffald eller halse, der hidrører fra slagtning på det pågældende slagteri.

53) Det er forbudt at foretage partering af kroppen og at fjerne eller behandle noget af fjerkrækødet, før undersøgelsen har fundet sted. Tilsynsmyndigheden kan påbyde enhver anden forholdsregel, såfremt undersøgelsen kræver dette.

54) Foreløbigt beslaglagt fjerkrækød og fjerkrækød, der er fundet uegnet til menneskeføde i henhold til nr. 70-71 eller er udelukket fra anvendelse til menneskeføde i henhold til nr. 72, samt fjer og affald skal så hurtigt som muligt transporteres til de i nr. 9 og nr. 20, litra e og f, påbudte lokaler, faciliteter eller beholdere og håndteres således, at kontamination begrænses mest muligt.

55) Efter afslutningen af undersøgelsen og fjernelsen af organerne skal det ferske fjerkrækød straks rengøres og nedkøles i overensstemmelse med hygiejnebestemmelserne, således at den i kapitel 13 fastsatte temperatur opnås hurtigst muligt.

56) Fjerkrækød, der skal afkøles i vandbad i henhold til metoden i nr. 57, skal, umiddelbart efter udtagning af indvoldene, afskylles grundigt ved overbrusning og derefter straks anbringes i vandbad. Overbrusningen skal foregå i et anlæg, der sikrer en effektiv afskylning af fjerkrækroppene indvendigt og udvendigt. Til slagtekroppe, hvis vægt:

b) ligger mellem 2,5 kg og 5 kg, skal anvendes mindst 2,5 liter vand pr. slagtekrop,

a) slagtekroppene føres gennem et eller flere kar med vand eller med is og vand, som fornyes kontinuerligt. I den forbindelse tillades kun det system, hvorved slagtekroppene kontinuerligt mekanisk føres igennem modstrømmende vand,

b) vandtemperaturen i karret eller karrene, målt på det sted, hvor slagtekroppene føres ind og ud, må ikke overstige henholdsvis +16° C og + 4° C,

c) afkølingen skal gennemføres således, at den i nr. 84, fastsatte temperatur opnås hurtigst muligt,

d) ved hele den under litra a nævnte afkølingsmetode skal vandstrømmen være mindst:

e) Såfremt der anvendes flere kar, skal tilstrømningen af frisk vand og udstrømningen af det brugte vand i hvert kar reguleres således, at vandmængden aftager i den retning, slagtekroppene føres, og at det friske vand fordeles, mellem karrene, således at strømmen gennem det sidste kar ikke er mindre end:

f) det vand, der anvendes til den første opfyldning af karrene, må ikke medregnes i disse mængder,

g) slagtekroppene må hverken henligge i anlæggets første del eller i det første kar i mere end en halv time og heller ikke forblive i de øvrige dele af anlægget eller i det eller de andre kar længere end højst nødvendigt. Der træffes alle nødvendige foranstaltninger til, at den i første afsnit fastsatte tid kan overholdes, navnlig i tilfælde af arbejdsstandsning. Efter hver standsning af anlægget skal tilsynsmyndigheden, inden dette igen sættes i gang, sikre sig, at slagtekroppene stadig opfylder kravene i denne bekendtgørelse og er egnede til menneskeføde, eller i modsat fald sørge for, at de hurtigst muligt overføres til de i nr. 9, nævnte lokaler,

h) hvert apparat skal tømmes fuldstændigt, renses og desinficeres hver gang det er nødvendigt, ved arbejdstidens ophør og mindst én gang om dagen,

i) justerede kontrolapparater skal muliggøre hensigtsmæssig og løbende kontrol med måling og registrering af:

ii) vandtemperaturen i karret eller karrene på de steder, hvor slagtekroppene føres ind og ud,

iv) antallet af slagtekroppe i hver af de i litra d-f og nr. 56 anførte vægtgrupper;

j) resultater af de forskellige kontrolforanstaltninger, som gennemføres af producenten, skal opbevares med henblik på fremlæggelse på forlangende af tilsynsmyndigheden,

k) køleanlæggets korrekte drift og dets indflydelse på det hygiejniske niveau vurderes efter videnskabelige, mikrobiologiske metoder, ved sammenligning af kontaminationen af fjerkrækroppene for så vidt angår samlede antal kim og enterobacteriaceæ før og efter vandbadet. Denne sammenligning skal udføres ved første igangsætning af anlægget og derefter regelmæssigt, og under alle omstændigheder hver gang anlægget har undergået forandringer. Driften af de forskellige apparater skal reguleres, således at der sikres en tilfredsstillende hygiejnestandard.

58) Indtil undersøgelsen er afsluttet, må slagtekroppe og slagteaffald, der ikke er blevet undersøgt, ikke kunne komme i kontakt med de slagtekroppe og det slagteaffald, der allerede er blevet undersøgt, og det er forbudt at fjerne, opskære eller foretage yderligere behandling af slagtekroppen.

59) Kød, der er beslaglagt eller erklæret uegnet til menneskeføde og biprodukter, der ikke kan benyttes som fødevarer, må ikke kunne komme i kontakt med kød, der er erklæret egnet til menneskeføde og skal snarest muligt anbringes i specielle lokaler eller beholdere, der er placeret og indrettet således, at enhver forurening af andet fersk kød undgås.

60) Afpudsning, håndtering, yderligere behandling og transport af kød, herunder slagteaffald, skal foretages under overholdelse af alle hygiejnekravene. Hvis kød emballeres, skal bestemmelserne i nr. 20, litra d), og i kapitel 14 overholdes. Emballeret eller indpakket kød skal oplagres i et andet lokale end det, der benyttes til uindpakket fersk kød.

61) Fjerkræet skal undersøges umiddelbart efter slagtningen ved tilstrækkelig belysning.

a) slagtekroppens overflade uden hoved og fødder, medmindre hoved og/eller fødder er bestemt til menneskeføde,

a) underkaste fjerkræ, som ikke godkendes ved den i nr. 70-71, omhandlede undersøgelse efter slagtningen, og hvis kød er erklæret for uegnet til menneskeføde, en grundig stikprøvekontrol,

b) med henblik på undersøgelse af organer og krophule undersøge en prøve på 300 stykker fjerkræ af hele det parti, der har været underkastet kødkontrol,

c) foretage en særlig kontrol af fjerkrækødet, hvis andre forhold indicerer, at kød fra det pågældende fjerkræ kan være uegnet til menneskeføde. Ejeren eller en person, der kan disponere over fjerkræet, skal i nødvendigt omfang deltage i kødkontrollen. Han skal sørge for, at fjerkræet og fjerkrækødet er klart til undersøgelsen. Han skal på kontrollantens anmodning yde enhver anden hjælp, der måtte være nødvendig. Hvis han ikke samarbejder, som han har pligt til, skal undersøgelsen afbrydes, indtil han samarbejder i det omfang, det er nødvendigt, for at undersøgelsen kan foretages.

65) I forbindelse med udtarmet fjerkræ, hvor organerne straks fjernes "effilée", skal organer og krophule fra mindst 5% af det slagtede fjerkræ i hvert parti undersøges efter udtagningen af organerne. Hvis der ved denne undersøgelse konstateres abnormiteter ved flere stykker fjerkræ, skal alt fjerkræ i partiet undersøges i overensstemmelse med nr. 61-64.

a) foretages den i nr. 61-64 omhandlede kødkontrol senest 15 dage efter slagtningen, idet fjerkræet i denne periode skal være oplagret ved en temperatur på højst 4° C,

b) skal organerne senest ved udløbet af denne frist udtages i det slagteri, hvor det er slagtet, eller i en godkendt opskæringsvirksomhed, der opfylder kravene i nr. 21, litra d, og de skal i sidstnævnte tilfælde ledsages af den i bilag 4 gengivne sundhedserklæring,

c) må kød fra sådant fjerkræ ikke forsynes med det i kapitel 12 omhandlede sundhedsmærke, før den i litra b, omhandlede udtagning af organer har fundet sted.

67) Der skal udtages prøver til undersøgelse for restkoncentrationer og under alle omstændigheder udtages prøver i tilfælde af begrundet mistanke om restkoncentrationer af uønskede stoffer. Forpligtelsen til at foretage undersøgelse for restkoncentrationer af stoffer med farmakologisk virkning gælder ikke for fjerkræ fra bedrifter, der står under en tilsynsmyndigheds kontrol, hvis undersøgelsen for disse restkoncentrationer finder sted på bedriften.

68) Hvis undersøgelserne før eller efter slagtningen vækker formodning om en sygdom, kan tilsynsmyndigheden, hvis han anser det for påkrævet for at stille en diagnose eller for at afsløre restkoncentrationer af stoffer med farmakologisk virkning, der kan formodes at forekomme i den konstaterede patologiske tilstand, anmode om, at der foretages de nødvendige laboratorieundersøgelser. I tvivlstilfælde kan tilsynsmyndigheden foretage de snit i og undersøgelser af relevante dele af fjerkræet, som er nødvendige for, at der kan stilles en endelig diagnose. Hvis tilsynsmyndigheden konstaterer alvorlig overtrædelse af de i denne bekendtgørelse indeholdte hygiejneforskrifter, eller hvis der lægges hindringer i vejen for en passende sundhedskontrol, skal han være beføjet til at gribe ind over for anvendelsen af udstyr eller lokaler og til at træffe foranstaltninger, som endog vil kunne indebære midlertidig indstilling af produktionen.

69) Resultaterne af undersøgelserne før og efter slagtningen skal registreres af tilsynsmyndigheden og, hvis der påvises en sygdom, der kan overføres, anmeldes det til de veterinære myndigheder, der fører kontrol med den bedrift, som fjerkræet stammer fra, samt til ejeren af oprindelsesbedriften eller dennes repræsentant, som har pligt til at tage hensyn hertil og til at opbevare disse oplysninger og forelægge dem for den tilsynsmyndighed, der foretager undersøgelsen før slagtningen i den næste produktionsperiode.

70) Fjerkrækød skal erklæres for uegnet til menneskeføde, hvis der ved kødkontrollen findes følgende:

a) systemiske infektionssygdomme og kroniske lokalisationer af humanpatogene mikroorganismer,

b) systemiske mykoser samt lokale læsioner i organer, som må formodes at indeholde humanpatogent smitstof eller toksiner,

c) udbredt forekomst af parasitter under huden eller i musklerne samt systemiske parasittoser,

l) restkoncentrationer, der overstiger de for stoffer tilladte tolerancer, samt restkoncentrationer af forbudte stoffer,

71) Dele af slagtet fjerkræ, som udviser lokaliserede beskadigelser eller infektioner, der ikke påvirker resten af kødet, skal erklæres for uegnet til menneskeføde.

72) Følgende er uegnet til menneskeføde: hovedet, når det er adskilt fra kroppen, med undtagelse af tunge, kam, hagelap og kødudvækster, luftrør, lunger, der er adskilt fra slagtekroppen i overensstemmelse med bestemmelserne i nr. 51, og spiserør, kro, tarm og galdeblære.

73) Opskæring af slagtekroppe i dele eller udbening med henblik på afsætning som fersk fjerkrækød må kun foretages i autoriserede opskæringsvirksomheder.

74) Virksomhedens leder, ejer eller ejers repræsentant skal lette gennemførelsen af kontrollen af virksomheden og især træffe de forholdsregler, der anses for hensigtsmæssige, samt stille det nødvendige udstyr til kontroltjenestens disposition. I særdeleshed skal han på forlangende være i stand til at give den tilsynsmyndighed, der har fået overdraget kontrollen, oplysning om, hvor det kød, der er indbragt på virksomheden, stammer fra, herunder de slagtede dyrs oprindelse.

75) Med forbehold af nr. 29, andet afsnit, må kød, der ikke opfylder betingelserne i § 5, stk. 1 i denne bekendtgørelse kun forefindes på autoriserede opskæringsvirksomheder, såfremt det opbevares i særlige afdelinger; det skal opskæres på andre steder eller på andre tidspunkter end kød, der opfylder nævnte krav. Tilsynsmyndigheden skal til enhver tid have uhindret adgang til alle opbevarings- og arbejdslokaler for at sikre, at ovennævnte bestemmelser overholdes strengt.

76) Fersk kød til opskæring skal fra indbringelsen i opskæringsvirksomheden og indtil opskæringen anbringes i det i nr. 21, litra a, omhandlede lokale. Uanset nr. 55, kan kød dog transporteres direkte fra slagtelokalet til opskæringslokalet, såfremt slagtelokalet og opskæringslokalet er beliggende i samme bygningskompleks og i passende indbyrdes nærhed, således at det kød, der skal opskæres, uden omlæsning kan føres fra det ene lokale til det andet ved hjælp af en forlængelse af slagtelokalets mekaniske transportsystem, og opskæringen straks foretages. Når opskæringen og indpakningen er foretaget, skal kødet transporteres til det i nr. 21, litra a, omhandlede kølerum.

77) Kødet skal føres ind i de i nr. 21, litra b-d, nævnte lokaler efter behov. Når opskæring og i givet fald emballering er foretaget, skal kødet straks transporteres til det i nr. 21, litra a, omhandlede kølerum.

78) Opskæringen, bortset fra varmeopskæring, må kun finde sted, såfremt kødet har en indre temperatur på 4° C eller derunder.

80) Opskæringen skal udføres, så forurening af kødet undgås. Bensplinter og koaguleret blod skal fjernes. Kød, der hidrører fra opskæring, og som ikke er beregnet til menneskeføde, anbringes efterhånden i de beholdere eller lokaler, der er omhandlet i nr. 9.

81) Autoriserede opskæringsvirksomheder samt autoriserede pakkecentre og køle- og fryselagre skal underkastes kontrol af en tilsynsmyndighed. Tilsynsmyndigheden træffer bestemmelse om, hvilken personalegruppe, der udfører denne kontrol.

c) kontrol med renligheden for så vidt angår lokaler, anlæg og værktøj i henhold til kapitel 5 samt med personalets hygiejne, herunder beklædningen,

d) enhver anden kontrol, som tilsynsmyndigheden skønner nødvendig for overholdelsen af denne bekendtgørelses bestemmelser.

83) Fersk fjerkrækød skal efter nedkøling som omhandlet i nr. 55, til stadighed holdes på en temperatur på højst 4° C.

84) Frosset fjerkrækød skal til enhver tid holdes på en temperatur, der ikke er højere end -12° C.

85) Emballeret fersk fjerkrækød må ikke oplagres i samme lokaler som ikke-emballeret fersk kød.

86) Emballagen (f.eks. kasser, kartoner) skal opfylde alle hygiejnekrav; specielt må den:

b) ikke kunne overføre stoffer, der er skadelige for den menneskelige sundhed, til kødet,

c) være tilstrækkelig solid til at yde en effektiv beskyttelse af kødet under transport og håndtering.

87) Emballage må ikke genanvendes til emballering af kød, medmindre den er af korrosionsbestandigt materiale, der er let at rengøre, og forud er rengjort og desinficeret.

88) Såfremt opskåret fersk kød eller slagteaffald indpakkes, skal det ske straks efter opskæringen i overensstemmelse med hygiejnekravene. Pakninger skal være gennemsigtige og skal enten være farveløse eller, hvis de er gennemsigtige, men farvede, være udformet på en sådan måde, at det indpakkede kød eller slagteaffald er delvis synligt. De skal desuden opfylde bestemmelserne i nr. 86, litra a-b; de må ikke genanvendes til indpakningen af kød. Dele af fjerkræ og slagteaffald, som er adskilt fra slagtekroppen, skal altid indpakkes i en tætlukket beskyttelsesindpakning, der opfylder disse kriterier.

90) Hvis indpakningen yder samme beskyttelse som emballagen, behøver den dog ikke at være gennemsigtig og farveløs, og det er ikke nødvendigt at anbringe den i en ydre emballage, hvis bestemmelserne i nr. 86-87 er opfyldt.

91) Opskæring, udbening, indpakning og emballering kan foretages i samme lokale, hvis emballagen opfylder de i nr. 87, fastsatte betingelser for genbrug, eller hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) lokalet skal være tilstrækkeligt stort og således indrettet, at hygiejnekravene opfyldes,

b) emballager og indpakningsmaterialer skal straks efter fremstillingen anbringes i en lukket beskyttelsesindpakning og sikres mod beskadigelser under transport til virksomheden, hvor de skal opbevares hygiejnisk i et fra virksomheden adskilt lokale,

c) emballagelagrene skal være støvtætte og sikret mod skadedyr og må ikke have luftforbindelse med lokaler, der indeholder stoffer, som kan forurene fersk kød. Emballage må ikke opbevares på gulvet,

e) emballagen skal bringes ind i lokalet på hygiejnisk vis og anvendes med det samme. Emballagen må ikke håndteres af personer, der håndterer fersk kød,

f) kødet skal umiddelbart efter indpakningen anbringes i de hertil beregnede lagerrum.

92) Den emballage, der er omhandlet i dette kapitel, må kun indeholde opskåret fersk fjerkrækød.

93) Fersk kød skal transporteres i transportmidler, der er forsynet med en tæt lukkemekanisme, eller for så vidt angår fersk kød, der er indført i overensstemmelse med bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske levnedsmidler m.v. eller fersk kød i transit gennem et tredjelands område - i transportmidler, som er plomberet, udformet og udstyret således, at de i kapitel 13 fastsatte temperaturer holdes under hele transporten.

94) Transportmidler, der er bestemt til transport af fersk kød, skal opfylde følgende betingelser:

b) de skal være forsynet med effektive anordninger til beskyttelse af kødet mod insekter og støv, og de skal være så tætte, at væsker ikke kan løbe ud.

95) De til kød bestemte transportmidler må under ingen omstændigheder anvendes til transport af levende dyr eller produkter, der kan indvirke på eller forurene kød.

96) Produkter, der eventuelt kan indvirke på fjerkrækødets hygiejne eller forurene det, må ikke transporteres i samme transportmiddel samtidig med kødet. Emballeret og uemballeret kød skal transporteres hver for sig, medmindre der i samme transportmiddel findes en tilstrækkelig adskillelse, således at uemballeret kød ikke kommer i berøring med emballeret.

97) Fersk fjerkrækød må ikke transporteres i et transportmiddel, der ikke er rent og desinficeret.

98) Virksomhedens leder, ejer eller ejers repræsentant skal påse, at transportmidlerne og indladningsforholdene gør det muligt at overholde de i dette kapitel fastsatte hygiejnekrav. Tilsynsmyndigheden skal føre kontrol med, at kravene overholdes.

1) Virksomheder omfattet af § 4 skal som mindstekrav have de i nr. 2-13 anførte lokaler og faciliteter.

2) I de lokaler, hvor fersk kød fremstilles og behandles, skal følgende opfyldes:

a) gulv af vandtæt materiale, der let kan rengøres og desinficeres, og som ikke kan rådne, og er indrettet således, at vand har afløb uden vanskelighed; for at forhindre lugt skal vandet bortledes gennem afløb med vandlås og rist,

b) glatte, bestandige og vandtætte vægge, der i mindst to meters højde skal være dækket med lys, vaskbar beklædning. Anvendelse af trævægge i lagre, hvor der oplagres fersk kød og som er opført før 1. januar 1994, er dog ikke grundlag for tilbagekaldelse af godkendelsen,

c) døre af lugtfrit materiale, der ikke kan rådne, og som er lette at rengøre. Såfremt der oplagres kød i den pågældende virksomhed, skal denne have et oplagringslokale, der opfylder ovennævnte krav,

3) Tilstrækkelige anordninger med varmt vand til rensning og desinfektion af hænder og til rensning af værktøj så tæt ved arbejdsstedet som muligt. Håndvaskene skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være rense- og desinfektionsmidler til rådighed samt hygiejniske anordninger til at tørre hænder med.

4) På stedet eller i et tilstødende lokale en anordning til desinficering af værktøj, hvor vandet skal have en temperatur på mindst 82° C.

5) Passende anordninger til beskyttelse mod skadedyr, såsom insekter, rotter og mus.

6) Inventar og værktøj, såsom opskæringsborde, udskiftelige skæreplader, beholdere, transportbånd og save af korrosionsbestandigt materiale, der ikke påvirker kødet, og som let kan renses og desinficeres. Anvendelse af træ er forbudt.

7) Fittings og udstyr af korrosionsbestandigt materiale, der opfylder de hygiejniske krav vedrørende

b) oplagring af beholdere med kød, så hverken kød eller beholdere kommer i direkte berøring med gulv eller vægge.

8) Specielle vandtætte, korrosionsbestandige beholdere til opbevaring af kød, forsynet med låg og lukkeanordning, som hindrer uvedkommende i at fjerne indholdet, der ikke er beregnet til menneskeføde, og som skal fjernes eller destrueres ved arbejdsdagens afslutning.

9) køleanlæg som sikrer, at de i denne bekendtgørelse fastsatte indre temperaturer i kødet overholdes. Disses afløb skal være forbundet med spildevandsledningerne, og må ikke kunne forurene kødet.

10) Et anlæg til tilstrækkelig forsyning med drikkevand under tryk i henhold til bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Undtagelsesvis er forsyning med vand, der ikke er drikkevand, dog tilladt til fremstilling af damp, brandslukning og køling af kølemaskiner, såfremt de hertil installerede ledninger udelukker anvendelsen af dette vand til andre formål, og der ikke er risiko for forurening af fersk kød. Ledninger til vand, der ikke er drikkevand, skal være let kendelige fra drikkevandsledninger.

11) Et anlæg til tilstrækkelig forsyning med varmt vand af drikkevandskvalitet, i henhold til bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

12) Et afløbssystem, der giver mulighed for hygiejnisk udledning af spildevand.

13) Mindst en vask samt vandklosetter. Der må ikke være direkte adgang til arbejdslokalerne fra toiletterne. Håndvasken skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være hygiejnisk udstyr til at rense og desinficere hænderne med samt hygiejniske anordninger til at tørre hænder med. Håndvasken skal forefindes i nærheden af toiletterne.

14) Ud over at opfylde de generelle betingelser skal slagterier omfattet af § 4 mindst have følgende indretning:

a) et slagtelokale af en sådan størrelse, at såvel bedøvelse og afblødning som plukning og eventuelt skoldning kan foretages på adskilte steder,

b) mure i slagtelokalet, som kan vaskes indtil mindst to meters højde eller op til loftet,

c) et lokale til udtagning af organer og tilvirkning af en sådan størrelse, at udtagningen af organer kan foretages i en tilstrækkelig lang afstand fra andre arbejdssteder eller adskilles fra disse med en skillevæg for at forhindre enhver forurening,

d) et kølerum med en kapacitet svarende til slagtningens omfang og art, men under alle omstændigheder med mindst et aflåseligt sted, der er forbeholdt observation af slagtekroppe, på hvilke der foretages analyse. Tilsynsmyndigheden kan i de enkelte tilfælde indrømme undtagelser fra dette krav, hvis kødet umiddelbart sendes fra disse slagterier til opskæringsvirksomheder eller slagteforretninger, der er beliggende i umiddelbar nærhed af slagteriet, for så vidt transporten ikke varer over en time.

15) Fjerkræ, der føres ind i slagtelokalet, skal slagtes straks efter at være blevet bedøvet, medmindre slagtningen sker efter et religiøst ritual.

16) Sygt fjerkræ eller fjerkræ, der formodes at være sygt, må ikke slagtes på virksomheden, medmindre tilsynsmyndigheden har givet tilladelse hertil som en undtagelse. I tilfælde af undtagelse skal slagtningen foretages under tilsynsmyndighedens opsyn, og der træffes foranstaltninger til at undgå kontaminering; lokalerne rengøres og desinficeres specielt under tilsynsmyndighedens tilsyn, inden de på ny benyttes til slagtning af fjerkræ.

	Myndighed nr.²
I.	Identifikation af fjerkræet. Fjerkræart
	Antal fjerkræ:
	Identifikationsmærke:
II.	Fjerkræets oprindelse
	Oprindelsesbedriftens adresse:
III.	Fjerkræets bestemmelsessted Fjerkræet transporteres til følgende slagteri:
	Med følgende transportmidler:
IV.	Erklæring
	Undertegnede embedsdyrlæge erklærer at ovennævnte fjerkræ har været underkastet undersøgelse før slagtning (levende syn) på ovennævnte bedrift den
	Kl. og er fundet sunde.
	Udstedt i, den
	.
(embedsdyrlægens underskrift)
¹⁾ Certifikatets gyldighedsperiode: 72 timer
²⁾ Kan udelades

For kroppe af "New York-dressed" fjerkræ og kroppe af gæs og ænder, der er opdrættet med henblik på produktion af "foie gras", og som er bedøvet, afblødt og plukket på produktionsstedet, og som transporteres direkte til en opskæringsvirksomhed med særskilt lokale til udtagning af organer

	Myndighed : nr.¹
I.	Identifikation af slagtekroppe med organer Fjerkræart
	Antal slagtekroppe med organer:
II.	Oplysnninger om, hvor slagtekroppene med organer kommer fra Produktionsstedets adresse
III.	Bestemmelsessted for slagtekroppene med organer Slagtekroppene med organer transporteres til følgende opskæringsvirksomhed:
IV.	Erklæring
	Undertegnede embedsdyrlæge erklærer, at ovennævnte slagtekroppe med organer hidrører fra fjerkræ, som har været underkastet undersøgelse før slagtning (levende syn) på ovennævnte produktionssted den
	Kl. og er fundet sunde.
	Udstedt i, den
	.
(embedsdyrlægens underskrift)
¹⁾ Kan udelades

	Nr.²
	Afsendelsessted
	Ministerium
	Myndighed
	Ref.³
I.	Kødets identifikation
	Kød af
(dyrets art)
	Stykkernes art
	Emballagens art
	Antal stykker efter kolli
	Indfrysningsmåned(er) og –år
	Nettovægt
II.	Kødets oprindelse
	Det (de) autoriserede slagteri(er)s adresse og veterinære autorisationsnummer
	Det (de) autoriserede opskæringsvirksomhed(er)s adresse og veterinære autorisationsnummer
III.	Kødets bestemmelsessted
	Kødet afsendes fra
(afsendelsessted)
	til
(bestemmelsesland og –sted)
	Med følgende transportmiddel⁴
	Afsenders navn og adresse
	Modtagers navn og adresse
IV.	Erklæring
	Undertegnede embedsdyrlæge erklærer:
a)	at ovennævnte fjerkrækød opfylder kravene i Rådets direktiv 91/494/EØF af 26. juni 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for indførsel heraf fra tredjelande samt kravene i artikel 3, litra A, nr. 1, andet afsnit, i nævnte direktiv, såfremt kødet er bestemt til en medlemsstat eller et område i en medlemsstat, der er erklæret fri for Newcastle disease;
b)	at ovennævnte fjerkrækød og den emballage, som det ovennævnte fjerkrækød er indpakket i, er forsynet med et mærke, af hvilket det fremgår, at fjerkrækødet stammer fra fjerkræ, der er slagtet på autoriserede eller godkendte slagterier, og at kødet er opskåret i en autoriseret eller godkendt opskæringsvirksomhed;
c)	at fjerkrækødet er blevet erklæret for egnet til menneskeføde efter en dyrlægeundersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med direktiv 71/118/EØF af 15. februar 1971 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med fersk fjerkrækød eller med direktiv 91/495/EØF om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af kaninkød og kød af opdrættet vildt.
d)	at transportmidlerne og indladningsforholdene er i overensstemmelse med de i direktiv 71/118/EØF fastsatte hygiejniske krav.
	Udstedt i, den
	.
(embedsdyrlægens underskrift)
¹⁾ Fersk fjerkrækød er i henhold til det direktiv, der er nævnt under punkt IV i dette certifikat: enhver til konsum egnet del af husdyr af følgende arter: høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, som ikke har været underkastet nogen behandling, der forlænger holdbarheden; dog betragtes kuldebehandlet kød som fersk kød.
²⁾ Kan udelades
³⁾ Kan udelades
⁴⁾ For jernbanevogne og lastbiler anføres registreringsnummer, for fly rutenummeret og for skibe navnet samt om fornødent containernummer.

Påtænkt anvendelse: udskæring/varmebehandling¹ modtagers adresse:

¹⁾ Det ikke relevante overstreges.

	Indsamlingscenter
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ............................................
	Kontrolnummer: ;............................................................................ ........................................................
	Garveri
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ............................................
	Kontrolnummer: ;............................................................................ ........................................................
	Detailhandler
	Adresse: ;............................................................................ ....................................................................
	Lokaler, der støder op til salgssteder, og hvor opskæring og oplagring af kød og fjerkrækød udelukkende finder sted med henblik på direkte levering til den endelige forbruger
	Adresse: ;............................................................................ ....................................................................
III.	Råvarens destination
	Råvaren afsendes til følgende virksomhed (indsamlingscenter/garveri/gelatineanlæg)⁽¹⁾
	Navn: ;............................................................................ .........................................................................
	Adresse: ;............................................................................ ....................................................................
IV.	Erklæring
	Undertegnede erklærer at have læst og forstået bestemmelserne i del II og III i kapitel 4 i bilag II til direktiv 92/118/EØF, og:
	-	at ovennævnte huder og skind fra opdrættede drøvtyggere/svineskind og –knogler/fjerkræskind og knogler/sener, stammer fra dyr, som er blevet slagtet på et slagteri, og hvis kroppe er fundet egnet til konsum efter undersøgelse før og efter slagtning, og/eller
	-	at ovennævnte huder og skind fra vildtlevende vildt stammer fra nedlagte dyr, hvis kroppe er fundet egnet til konsum på grundlag af de undersøgelser, der er fastsat i artikel 3 i direktiv 92/45/EF, og/eller
	-	at ovennævnte fiskeskind og –ben kommer fra virksomheder, der fremstiller fiskerivarer til konsum og er autoriseret eller registreret i henhold til direktiv 91/493/EØF.
Udfærdiget i, ................................................................ den ;...........................................................................
			;............................................................................ ..............................
			(virksomhedens ejers eller dennes repræsentants underskrift)
____________
⁽¹⁾ Det ikke gældende overstreges.

Stof (synonymer)	CAS-nr.
Fedtsyrer
Arachinsyre (eicosansyre)	506-30-9
Behensyre (docosansyre)	112-85-6
Caprinsyre (decansyre)	334-48-5
Capronsyre (hexansyre)	142-62-1
Caprylsyre (octansyre)	124-07-2
Erucasyre (cis-13-docosensyre)	112-86-7
Heptansyre	111-14-8
Laurinsyre (dodecansyre)	143-07-7
Lauroleinsyre (dodecensyre)	4998-71-4
Linolsyre (9,12-octadecadiensyre)	60-33-3
Linolensyre (9,12,15-octadecatriensyre)	463-40-1
Myristinsyre (tetradecansyre)	544-63-8
Myristoleinsyre (tetradecensyre)	544-64-9
Oliesyre (octadecensyre)	112-80-1
Palmitinsyre (hexadecansyre)	57-10-3
Palmitoleinsyre (cis-9-hexadecensyre)	373-49-9
Pelargonsyre (nonansyre)	112-05-0
Ricinolsyre (cis-12-hydroxyoctadecensyre)	141-22-0
Smørsyre (butansyre)	107-92-6
Stearinsyre (octadecansyre)	57-11-4
Valerianesyre (pentansyre)	109-52-4
Fedtalkoholer
Butylalkohol (1-butanol)	71-36-3
Caproylalkohol (1-hexanol)	111-27-3
Caprylalkohol (1-octanol)	111-87-5
Cetylalkohol (1-hexadecanol)	36653-82-4
Decylalkohol (1-decanol)	112-30-1
Laurylalkohol (1-dodecanol)	112-53-8
Myristylalkohol (1-tetradecanol)	112-72-1
Nonylalkohol (1-nonanol)	143-08-8
Oenanthalkohol (1-heptanol)	111-70-6
Oleylalkohol (octadecenol)	143-28-2
Stearylalkohol (1-octadecanol)	112-92-5
Tridecylalkohol (1-tridecanol)	27458-92-0 112-70-9
Blandinger af fedtalkoholer
Cetylstearylalkohol (en blanding af C16/C18)
Laurylmyristylalkohol (en blanding af C12/C14)
Estere af fedtsyrer
Enhver ester produceret ved kombination af en hvilken som helst af ovennævnte fedtsyrer med en hvilken som helst af ovennævnte fedtalkoholer. Eksempler herpå er butylmyristat, oleypalmitat og cetylstearat
Methylestere af fedtsyrer
Methyllaurat (methyldodecanoat)	111-82-0
Methyloleat (methyloctadecenoat)	112-62-9
Methylpalmitat (methylhexadecanoat)	112-39-0
Methylstearat (methyloctadecanoat)	112-61-8
Glycoler
1,3-Butandiol (1,3-butylenglycol)	107-88-0
1,4-Butandiol (1,4-butylenglycol)	110-63-4
Polypropylenglycol (molekylvægt over 400)	25322-69-4
Propylenglycol (1,2-Propylenglycol; 1,2-propandiol; 1,2-dihydroxypropan; monopropylenglycol (MPG); methylglycol)	57-55-6
1,3-propylenglycol (trimethylenglycol; 1,3-propandiol)	504-63-2
Andre ladninger
Acetone (propanon, dimethylketon)	67-64-1
Ammoniumhydroxid (ammoniakopløsning, ammoniakvand)	1336-21-6
Ammoniumpolyphosphat	68333-79-9 10124-31-9
Animalske, marine, vegetabilske og hydrogenerede olier og fedtstoffer (bortset fra olie af acajounød og rå tallolie)
Bivoks (hvid og gul)	8006-40-4 8012-89-3
Benzylalkohol (kun farmaceutisk kvalitet og reagensrenhedsgrad)	100-51-6
Butanon (methylethylketon)	78-93-3
Butylacetater (n-, sec-, tert-) (eddikesyrebutylester)	123-86-4 105-46-4 540-88-5
Calciumchloridopløsning kan kun accepteres som tidligere ladning, hvis den umiddelbart foregående ladning hertil findes på listen og ikke er omfattet af tilsvarende restriktioner	10043-52-4
Calciumlignosulphonat	8061-52-7
Candelillavoks	8006-44-8
Carnaubavoks	8015-86-9
Cyclohexan (hexamethylen, hexanaphten, hexahydrobenzen)	110-82-7
Drikkevand kan kun accepteres som tidligere ladning, såfremt den umiddelbart foregående ladning hertil findes på listen og ikke er omfattet af tilsvarende restriktioner
Eddikesyre	64-19-7
Eddikesyreanhydrid (ethansyreanhydrid)	108-24-7
Epoxideret soyaolie (med mindst 7% og højst 8% oxiranoxygen indhold)	8013-07-8
Ethanol (ethylalkohol)	64-17-5
Ethylacetat (eddikesyreethylester)	141-78-6
2-ethylhexanol (2-ethylhexylalkohol)	104-76-7
Glycerol (propantriol, glycerin)	56-81-5
n-Heptan	142-82-5
n-Hexan (teknisk rent)	110-54-3 64742-49-0
Isobutylacetat	110-19-0
Isodecylalkohol (isodecanol)	25339-17-7
Isononylalkohol (isononanol)	27458-94-2
Isooctylalkohol (isooctanol)	26952-21-6
Isopropylalkohol (IPA, 2-propanol, isopropanol)	67-63-0
Kaliumhydroxid (kaustisk kali) kan kun accepteres som tidligere ladning, såfremt den umiddelbart foregående ladning hertil findes på listen og ikke er omfattet af tilsvarende restriktioner	1310-58-3
Limonen (dipenten)	138-86-3
Magnesiumchloridopløsning	7786-30-3
Methanol (methylalkohol)	67-56-1
4-methyl-2-pentanon (methylisobutylketon)	108-10-1
Methyltertiærbutylether (MTBE)	1634-04-4
Melasse	57-50-1
Montanvoks	8002-53-7
Natriumhydroxid (kaustisk soda) kan kun accepteres som tidligere ladning, såfremt den umiddelbart foregående ladning hertil findes på listen og ikke er omfattet af tilsvarende restriktioner	1310-73-2
Myresyre (methansyre)	64-18-6
Natriumsilicat (vandglas)	1344-09-8
Paraffinolie	8042-47-5
Paraffinvoks	8002-74-2 63231-60-7
Pentan	109-66-0
Phosphorsyre (orthophosphorsyre)	7664-38-2
Propylacetat (propylethanoat)	109-60-4
Propylentetramer	6842-15-5
Propylalkohol (propan-1-ol, 1-propanol)	71-23-8
Siliciumdioxid (microsilica)	7631-86-9
Sure olier og fedtsyredestillater – fra vegetabilske olier og fedtstoffer og/eller blandinger heraf samt animalske og marine fedtstoffer og olier
Sorbitol (D-sorbitol)	50-70-4
Svovlsyre	7664-93-9
Urinstofammoniumnitratopløsning (UAN)
Vinbærme	868-14-4

Definition	Kategoribetegnelse
Raffinerede olier, bortset fra olivenolie	»Olie«, suppleret med
	-	Enten benævnelsen »vegetabilsk«/»plante« eller »animalsk«/»dyrisk«
	-	Eller angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse
	Benævnelsen »hærdet« skal ledsage angivelsen af en hærdet olie
Raffinerede fedtstoffer	»Fedtstof«, suppleret med
	-	Enten benævnelsen »vegetabilsk«/»plante« eller »animalsk«/»dyrisk«
	-	Eller angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse
	Benævnelsen »hærdet« skal ledsage angivelsen af et hærdet fedtstof
Blandinger af mel, der hidrører fra to eller flere kornsorter	»Mel«, fulgt af en opregning af de kornsorter, det hidrører fra, opstillet efter aftagende vægt
Uforarbejdet stivelse og stivelse, der er modificeret ved fysiske processer eller ved hjælp af enzymer	»Stivelse«, suppleret med en oplysning om ingrediensens specifikke vegetabilske oprindelse, hvis ingrediensen kan indeholde gluten
Enhver fiskeart, hvor fisken indgår som ingrediens i en anden fødevare og med forbehold af, at betegnelsen og præsentationsmåden for denne fødevare ikke henviser til en bestemt fiskeart	»Fisk«
Alle ostetyper, når osten eller osteblandingen indgår som ingrediens i en anden fødevare og med forbehold af, at betegnelsen og præsentationsmåden for denne fødevare ikke henviser til en bestemt type ost	»Ost«
Alle krydderier, der ikke overstiger 2 pct. af fødevarens vægt	»Krydderi(er) « eller »krydderiblandinger«
Alle krydderurter eller dele af krydderurter, der ikke overstiger 2 pct. af fødevarens vægt	»Krydderurt(er)« eller »blandinger af krydderurter«
Alle former for gummiprodukter, der anvendes til fremstilling af gummibase til tyggegummi	»Gummibase«
Rasp af enhver oprindelse	»Rasp«
Alle kategorier af saccharose	»Sukker«
Vandfri dextrose eller dextrosemonohydrat	»Dextrose«
Glucosesirup og dehydreret glucosesirup	»Glucosesirup«
Alle mælkeproteiner (kasein, kaseinat og valleprotein) samt blandinger heraf	»Mælkeprotein«
Presset kakaosmør, expellerkakaosmør eller raffineret kakaosmør	»Kakaosmør«
Alle vinarter, som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1493/99	»Vin«
Skeletmuskulatur af pattedyr og fugle, der er anerkendt som egnet til konsum, inklusive det naturligt indeholdte eller omliggende væv, med et indhold af fedt og bindevæv, der ikke overstiger de værdier, som er fastsat nedenfor, når kødet udgør en ingrediens i en anden fødevare. Mellemgulv og tyggemuskler er skeletmuskulatur, mens hjerte, tunge, andre muskler i hovedet end tyggemuskler, forknæled, haseled og hale ikke er det. Denne definition omfatter ikke produkter, der er omfattet af Fællesskabets definition af »maskinudbenet kød«. Maksimumsgrænser for indhold af fedt og af bindevæv for ingredienser, der betegnes med kategorien »kød«.	»Kød«, hvor det samtidig angives, hvilke(n) dyreart(er) det hidrører fra.
Art	Fedt (%)	Bindevæv⁽¹⁾ (%)
Pattedyr (undtagen kanin og svin) og blandinger af forskellige arter, hvoraf hovedparten er pattedyr	25	25
Svin	30	25
Fugle og kaniner	15	10
⁽¹⁾ Indholdet af bindevæv beregnes ud fra forholdet mellem kollagenindholdet og kødproteinindholdet. kollagenindholdet er otte gange større end hydroxyprolinindholdet.
Når disse maksimumsgrænser for fedt og/eller bindevæv overskrides , og alle andre kriterier for definitionen af »kød« er overholdt, skal indholdet af »kød« følgelig justeres nedad, og ingredienslisten skal, foruden betegnelsen »kød«, omfatte angivelse af fedtindhold/bindevævsindholdet.

I medfør af § 6, stk. 2, § 8, § 9, stk. 1 og 3, § 12, § 13, stk. 1, § 19, stk. 1, § 22, § 29, stk. 1, § 42 og § 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr, som ændret ved lov. nr. 966 af 4. december 2002, fastsættes:

3) »Bedrift«: En landbrugsvirksomhed eller anden virksomhed, hvor der permanent eller midlertidigt opdrættes eller holdes svin.

4) »Vildtlevende svin«: Svin, der ikke holdes eller opdrættes på en bedrift.

5) »Kontaktbedrift«: Bedrift, hvor klassisk svinepest kan være ført ind som følge af beliggenheden eller via personer, svin, køretøjer eller andet.

§ 2. Den, som i sin varetægt har dyr, som er eller kan mistænkes for at være angrebet af svinepest skal straks tilkalde en dyrlæge, jf. § 6, stk. 1 i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr.

Stk. 2. Den, der har mistanke om forekomst af svinepest hos vildtlevende svin, skal straks foretage anmeldelse til fødevareregionen.

Stk. 3. Tilkaldelse eller anmeldelse skal ske, såfremt der blandt svin forekommer pludselige dødsfald eller ét eller flere af følgende symptomer:

4) Røde eller blåliggule misfarvninger i huden (fortrinsvis på ben, bug og ører).

§ 3. Hvis et eller flere svin på en bedrift mistænkes for at være inficeret med klassisk svinepestvirus, jf. § 2, pålægger fødevareregionen bedriften et offentligt tilsyn. Det offentlige tilsyn omfatter, at

1) den besætningsansvarlige skal føre en liste, der ajourføres dagligt over antallet af svin i hver kategori med angivelse af sundhedstilstanden for svinene herunder antallet af døde svin,

2) den besætningsansvarlige skal påse at alle bedriftens svin holdes i deres stalde eller lukkes inde andetsteds, hvor de er isoleret,

4) til- eller fraførsel af andre dyr end svin kun må ske med tilladelse fra fødevareregionen,

5) det ikke er tilladt at flytte svinekroppe, svinekød, svinekødsprodukter, avlsmateriale, foder, redskaber, materialer, gødning, gylle, strøelse eller affald fra bedriften, medmindre der foreligger tilladelse hertil fra fødevareregionen,

6) det ikke er tilladt at flytte svinekroppe, svinekød, svinekødsprodukter eller avlsmateriale fra bedriften med henblik på samhandel inden for EU,

7) den besætningsansvarlige skal lade bedriften deltage i en epidemiologisk undersøgelse i henhold til § 35, og

8) den besætningsansvarlige skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse såfremt fødevareregionen finder det nødvendigt. Bekæmpelsen skal ske efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal sørge for, at der sker desinfektion ved ind- og udgange til de stalde, hvori svinene opholder sig, og ved bedriftens ind- og udgange. Desinfektion skal ske efter fødevareregionens anvisning. Personer der skal ind på eller forlader bedriften skal, efter fødevareregionens anvisning, træffe foranstaltninger til mindskelse af risikoen for spredning af svinepest.

Stk. 4. Hvis Fødevaredirektoratet udfra en epidemiologisk vurdering finder der påkrævet kan Fødevaredirektoratet lade foranstaltningerne i §§ 9-12 finde anvendelse på den smittemistænkte bedrift.

§ 4. Færdsel til eller fra bedriften af mennesker, køretøjer eller transportmidler m.v. må kun finde sted med skriftlig tilladelse fra fødevareregionen.

Stk. 2. Køretøjer eller transportmidler, der efter tilladelse fra fødevareregionen forlader bedriften, jf. stk. 1, skal desinficeres omhyggeligt efter fødevareregionens anvisning, inden de forlader bedriften.

§ 5. Foranstaltningerne i § 3 og § 4 finder ligeledes anvendelse på kontaktbedrifter.

§ 6. Hvis Fødevaredirektoratet på baggrund af en epidemiologisk vurdering finder det påkrævet oprettes en midlertidig kontrolzone omkring den i § 3 eller § 5 nævnte bedrift. Foranstaltninger i § 3 og § 4 kan finde anvendelse på svinebedrifterne i kontrolzonen.

Stk. 2. Fødevareregionen kan udtage prøver fra svin fra bedrifter beliggende i kontrolzonen, for således at af- eller bekræfte tilstedeværelsen af klassisk svinepest.

§ 7 Tilsyn pålagt i henhold til §§ 3, 5 eller 6 ophæves af fødevareregionen, når mistanken er afkræftet.

§ 8. En besætning anses for smittet med svinepest, når fødevareregionen på baggrund af kliniske, post-mortem eller laboratoriemæssige undersøgelser foretaget på Danmarks Veterinærinstitut finder, at besætningen er inficeret med svinepest.

§ 9. Når svinepest er konstateret på en bedrift, pålægges bedriften eller opretholdes bedriften i, jf. § 3, et offentligt tilsyn, hvorefter

1) den besætningsansvarlige skal føre en liste der ajourføres dagligt over antallet af svin i hver kategori med angivelse af sundhedstilstanden for svinene herunder antallet af døde svin,

2) den besætningsansvarlige skal påse at alle bedriftens svin holdes i deres stalde eller lukkes inde andetsteds, hvor de er isoleret,

4) til- eller fraførsel af andre dyr end svin kun må ske med tilladelse fra fødevareregionen,

6) det ikke er tilladt at flytte svinekroppe, svinekød, svinekødsprodukter eller avlsmateriale fra bedriften med henblik på samhandel inden for EU,

7) den besætningsansvarlige skal lade bedriften deltage i en epidemiologisk undersøgelse i henhold til § 35, og

8) den besætningsansvarlige skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse såfremt fødevareregionen finder det nødvendigt. Bekæmpelsen skal ske efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal sørge for, at der sker desinfektion ved ind- og udgange til de stalde, hvori svinene opholder sig, og ved bedriftens ind- og udgange. Desinfektion skal ske efter fødevareregionens anvisning. Kravet i 1. pkt. gælder, indtil fødevareregionen har meddelt den i § 12, stk. 2 nævnte godkendelse.

§ 10. Når svinepest er konstateret på en bedrift, skal samtlige svin på bedriften omgående aflives og destrueres efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 2 . Kød fra svin, der er slagtet i den periode, hvor fødevareregionen antager, at smitten har været på bedriften, skal så vidt muligt opspores og underkastes behandling eller destruktion efter fødevareregionens anvisning. Ligeledes skal kroppe af svin, der er døde i samme tidsrum, destrueres efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 3. Alt materiale, affald, foder m.v. som efter fødevareregionens vurdering kan indeholde svinepestvirus, destrueres eller underkastes anden behandling, således at eventuel tilstedeværelse af svinepestvirus uskadeliggøres. Destruktion eller anden behandling skal ske efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 4. Alt avlsmateriale, som opbevares på bedriften, skal underkastes behandling eller destruktion efter fødevareregionens anvisning. Avlsmateriale, der er opsamlet fra svin på bedriften i en periode, hvor smitten antages at have været på bedriften, skal så vidt muligt opspores og underkastes behandling eller destruktion efter fødevareregionens anvisning.

§ 11. Mandskab og redskaber anvendt i forbindelse med aflivning og destruktion skal rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 2. Den ansvarlige for transportmidler og udstyr, der har været anvendt i forbindelse med transport af svinene eller svinekroppene, skal påse at disse rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning.

§ 12. Når en smittet svinebesætning er aflivet, skal der foretages en foreløbig rengøring og desinfektion efter fødevareregionens anvisning. Den foreløbige rengøring og desinfektion skal efterfølges af en rengøring og desinfektion, hvor

1) alle rum, hvori svinene har opholdt sig, samt maskiner og materiel snarest rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning, og

2) gødning, gylle, strøelse og andet kontamineret materiale fra ejendommen skal inden den i stk. 1 nævnte rengøring og desinfektion deponeres, destrueres, nedgraves eller på anden måde behandles efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 2. Den i stk. 1, 2. pkt. nævnte rengøring og desinfektion godkendes af fødevareregionen inden genindsættelse af svin, jf. § 31 og § 32.

Stk. 3. Mandskab og redskaber anvendt i forbindelse med rengøring og desinfektion skal underkastes rensning og desinfektion efter fødevareregionens anvisning.

§ 13. Når klassisk svinepest konstateres på en bedrift, der består af to eller flere adskilte produktionsenheder, kan fødevareregionen, på nærmere fastsatte vilkår for så vidt angår sunde svineproduktionsenheder på en inficeret bedrift, helt eller delvist, dispensere fra §§ 9-12, såfremt disse produktionsenheders struktur, størrelse og indbyrdes afstand, og den virksomhed, der foregår der, er af en sådan art, at produktionsenhederne med hensyn til opstaldning, pasning og fodring er klart adskilt fra de øvrige, således at svinepestvirus ikke kan spredes fra den ene produktionsenhed til den anden.

§ 14. Hvis Fødevaredirektoratet udfra en epidemiologisk vurdering finder der påkrævet kan Fødevaredirektoratet lade foranstaltningerne i §§ 9-12 finde anvendelse på kontaktbedrifter.

Stk. 2. Fødevareregionen kan lade udtage prøver fra en kontaktbedrift med henblik på gennemførelse af laboratorieundersøgelse for svinepest.

§ 15. Fødevareregionen kan i særlige tilfælde og på særlige vilkår, helt eller delvist, dispensere fra bestemmelserne i §§ 9-12 hvis et udbrud er blevet bekræftet i et laboratorium, en zoologisk have, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes svin til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af arter eller bevarelse af sjældne racer.

§ 16. Når der er konstateret klassisk svinepest hos svin på en bedrift oprettes en beskyttelseszone og en overvågningszone omkring bedriften. Beskyttelseszonen, der har en radius på mindst 3 km, indgår i overvågningszonen, der har en radius på mindst 10 km.

§ 17 . I beskyttelseszonen skal den, der har svin i sin varetægt, anmelde alle døde eller syge svin på bedriften til fødevareregionen.

1) flytte eller transportere svin ad offentlig eller privat vej, bortset fra bedrifternes interne forbindelsesveje, jf. dog stk. 3 og § 19,

2) bortfjerne køretøjer og materiel, som er anvendt inden for beskyttelseszonen til transport af svin eller andre husdyr samt eventuelt forurenet materiale fra en bedrift eller fra et slagteri, der ligger i beskyttelseszonen uden at disse er blevet rengjort og desinficeret efter fødevareregionens anvisning,

3) til- eller fraføre en bedrift beliggende i beskyttelseszonen andre dyrearter end svin uden fødevareregionens tilladelse,

4) til- eller fraføre avlsmateriale fra en bedrift uden fødevareregionens tilladelse, eller

5) foretage kunstig sædoverføring på andres svin samt embryotransplantation mellem besætninger af svin uden fødevareregionens tilladelse.

Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse såfremt fødevareregionen finder det nødvendigt. Bekæmpelsen skal ske efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 3. Transittransport ad landevej eller med jernbane uden aflæsning eller ophold kan finde sted efter tilladelse fra fødevareregionen.

Stk. 4. Personer der skal ind på eller forlader bedriften skal, efter fødevareregionens anvisning, træffe foranstaltninger til mindskelse af risikoen for spredning af svinepest.

§ 19. Fødevareregionen kan dog på nærmere fastsatte vilkår tillade at svin fjernes fra bedrifter i beskyttelseszonen 30 dage efter afslutning af den i § 12, stk. 1, 1. pkt., nævnte foreløbige rengøring og desinfektion såfremt de transporteres direkte til

2) et forarbejdningsanlæg eller et egnet sted, hvor svinene omgående aflives og kroppene forarbejdes under fødevareregionens tilsyn, eller

Stk. 2. Fødevareregionen kan endvidere tillade, efter der er forløbet 30 dage og såfremt der opstår dyrevelfærdsmæssige problemer eller andre problemer med at holde svinene på bedriften, at svin på nærmere fastsatte vilkår flyttes fra en bedrift i beskyttelseszonen for at blive transporteret direkte til

2) et forarbejdningsanlæg eller et egnet sted, hvor svinene omgående aflives og kroppene forarbejdes under fødevareregionens tilsyn, eller

§ 20. Svin på bedrifter der er beliggende i en beskyttelseszone underkastes klinisk inspektion efter fødevareregionens nærmere anvisning med henblik på, at bedriften kan erklæres fri for svinepest.

Stk. 2. Fødevareregionen kan endvidere lade udtage prøver fra en bedrift i beskyttelseszonen med henblik på gennemførelse af laboratorieundersøgelse for svinepest.

1) fødevareregionen har godkendt rengøring og desinfektion af den inficerede bedrift,

2) svin på samtlige bedrifter i beskyttelseszonen er erklæret klinisk fri for svinepest og

3) der er gennemført laboratorieundersøgelse på alle bedrifter med svin i beskyttelseszonen, til påvisning af eventuel tilstedeværelse af svinepest.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte undersøgelser må tidligst finde sted 30 dage efter afslutningen af den foreløbige rengøring og desinfektion, jf. § 12, stk. 1, 1. pkt., på den inficerede bedrift.

§ 22. I overvågningszonen skal den, der har svin i sin varetægt, anmelde alle døde eller syge svin på bedriften til fødevareregionen.

1) flytte og transportere svin ad offentlig eller privat vej, bortset fra bedrifternes interne forbindelsesveje, jf. dog stk. 3 og § 24,

2) bortfjerne køretøjer og materiel, som er anvendt inden for overvågningszonen til transport af svin eller andre husdyr samt eventuelt forurenet materiale fra en bedrift eller fra et slagteri, der ligger i overvågningszonen, uden at disse er blevet rengjort og desinficeret efter fødevareregionens anvisning,

3) til- eller fraføre en bedrift andre dyrearter end svin uden fødevareregionens tilladelse,

4) til- eller fraføre en bedrift eller et sæd- eller embryonlager avlsmateriale uden fødevareregionens tilladelse, eller

5) foretage kunstig sædoverføring på andres svin samt embryotransplantation mellem besætninger af svin uden fødevareregionens tilladelse.

Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse såfremt fødevareregionen finder det nødvendigt. Bekæmpelsen skal ske efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 3. Transittransport ad landevej eller med jernbane uden aflæsning eller ophold kan finde sted efter tilladelse fra fødevareregionen.

Stk. 4. Personer der skal ind på eller forlader bedriften skal, efter fødevareregionens anvisning, træffe foranstaltninger til mindskelse af risikoen for spredning af svinepest.

§ 24. Fødevareregionen kan dog på nærmere fastsatte vilkår tillade at svin fjernes fra bedrifter i overvågningszonen 21 dage efter afslutning af den i § 12, stk. 1, 1. pkt., nævnte foreløbige rengøring og desinfektion, såfremt de transporteres direkte til

2) et forarbejdningsanlæg eller et egnet sted, hvor svinene omgående aflives og kroppene forarbejdes under fødevareregionens tilsyn, eller

Stk. 2. Fødevareregionen kan endvidere tillade, efter der er forløbet 30 dage og såfremt der opstår dyrevelfærdsmæssige problemer eller andre problemer med at holde svinene på bedriften, at svin på nærmere fastsatte vilkår flyttes fra en bedrift i overvågningszonen for at blive transporteret direkte til

2) et forarbejdningsanlæg eller et egnet sted, hvor svinene omgående aflives og kroppene forarbejdes under fødevareregionens tilsyn, eller

§ 25. Svin på bedrifter der er beliggende i overvågningszonen skal underkastes klinisk inspektion efter fødevareregionens nærmere anvisning med henblik på, at bedriften kan erklæres fri for svinepest.

Stk. 2. Fødevareregionen kan lade udtage prøver fra en bedrift i overvågningszonen med henblik på gennemførelse af laboratorieundersøgelse for svinepest.

§ 26. Overvågningszonen ophæves af fødevareregionen når Fødevaredirektoratet vurderer, at der ikke længere er risiko for svinepest og

1) fødevareregionen har godkendt rengøring og desinfektion af den inficerede bedrift,

2) svinene på samtlige bedrifter i zonen er erklæret klinisk fri for svinepest og

3) efter der, såfremt fødevareregionen finder det nødvendigt, er gennemført laboratorieundersøgelse på bedrifter med svin i zonen, til påvisning af eventuel tilstedeværelse af svinepest.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte undersøgelser må tidligst finde sted 20 dage efter afslutningen af den foreløbige rengøring og desinfektion på de inficerede bedrifter.

Foranstaltninger i tilfælde af bekræftelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin

§ 27. Når der er konstateret svinepest hos vildtlevende svin oprettes en bekæmpelseszone.

Stk. 2. Den, der finder et dødt, vildtlevende svin i zonen, skal indberette fundet til fødevareregionen.

§ 28. Svinebedrifter beliggende i den i § 27 nævnte bekæmpelseszone pålægges et offentlig tilsyn som omfatter at,

1) den besætningsansvarlige skal føre en liste, der ajourføres dagligt over antallet af svin i hver kategori med angivelse af sundhedstilstanden for svinene herunder antallet af døde svin,

2) den besætningsansvarlige skal påse at alle svin på bedriften holdes i deres stalde eller andre steder, hvor de kan holdes isoleret fra vildtlevende svin og materiale, der kan have været i kontakt med vildtlevende svin,

3) der kun må føres svin til eller fra en bedrift med tilladelse fra fødevareregionen,

4) den besætningsansvarlige skal sørge for, at der efter fødevareregionens anvisning sker desinfektion ved ind- og udgange til de stalde, hvori svinene opholder sig og ved bedriftens ind- og udgange,

5) det er forbudt at bringe materiale eller udstyr, som kan være kontamineret med svinepestvirus, ind på en svinebedrift og

6) den besætningsansvarlige skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse såfremt fødevareregionen finder det nødvendigt. Bekæmpelsen skal ske efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 2. Endvidere må der kun til- eller fraføres avlsmateriale fra en bedrift eller fra et sæd- eller embryonlager i zonen med tilladelse fra fødevareregionen.

§ 29. På en bedrift i en bekæmpelseszone skal svinene underkastes en klinisk inspektion efter fødevareregionens nærmere anvisning med henblik på, at bedriften kan erklæres fri for svinepest.

Stk. 2. Fødevareregionen kan endvidere lade udtage prøver fra en bedrift i bekæmpelseszonen med henblik på gennemførelse af laboratorieundersøgelse for svinepest.

Stk. 3. Enhver, der ved jagt eller nedskydning nedlægger vildtlevende svin, skal lade udtage og indsende blodprøve af disse til undersøgelse for svinepest.

§ 30. Fødevareregionen ophæver den i § 27 nævnte bekæmpelseszone samt det i § 28 nævnte offentlige tilsyn, når fødevareregionen finder det forsvarligt udfra en smittemæssig vurdering.

§ 31. Genindsættelse af svin på bedriften må kun ske efter skriftlig tilladelse fra fødevareregionen. Tilladelsen kan tidligst gives 30 dage efter, at fødevareregionen har godkendt den i § 12, nævnte rengøring og desinfektion og under forudsætning af, at

1) alle svinene ankommer inden for en periode på tyve dage og kommer fra bedrifter, der ikke er omfattet af restriktioner for svinepest,

2) der foretages en serologisk undersøgelse af svinene i den genopbyggede besætning, prøveudtagning med henblik på denne undersøgelse må tidligst finde sted 40 dage efter, at de sidste svin er ankommet og

3) ingen svin flyttes fra bedriften før de negative resultater af den i nr. 2 nævnte undersøgelse foreligger.

Stk. 2. Dog kan genindsættelse af svin på bedriften indledes med indsættelse af kontrolsvin, der er blevet kontrolleret for tilstedeværelse af antistoffer mod svinepest med negativt resultat eller kommer fra bedrifter der ikke er omfattet af restriktioner for svinepest. Anbringelse af dyrene skal ske efter fødevareregionens anvisning. Svinene kontrolleres 40 dage efter indsættelse på bedriften for tilstedeværelsen af antistoffer. Hvis ingen af svinene har udviklet antistoffer mod svinepest, kan der når resultaterne foreligger, genindsættes en hel besætning. Ingen svin må flyttes fra bedriften før de negative resultater af den serologiske undersøgelser foreligger.

Stk. 3. Genindsættelse af svin på friland skal altid ske efter den i stk. 2 nævnte procedure.

§ 32. Hvis der er forløbet mere end 6 måneder siden rengøringen og desinfektionen på bedriften er afsluttet, kan fødevareregionen i særlige tilfælde og på nærmere fastsatte vilkår dispensere fra de i § 31 nævnte krav vedrørende indsættelse af svin.

Foranstaltninger ved bekræftelse af klassisk svinepest hos svin på et slagteri eller i et transportmiddel

§ 33. Ved konstatering af et tilfælde af klassisk svinepest på et slagteri skal

1) alle modtagelige dyr på slagteriet straks aflives efter fødevareregionens anvisning,

2) kroppe, slagteaffald og affald af dyr, der kan være inficeret og kontamineret, forarbejdes efter fødevareregions anvisning,

3) bygninger og udstyr, herunder transportmidler, rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning, og

4) der på fødevareregionens anmodning udtages prøver, med henblik på gennemførelse af en laboratoriemæssig undersøgelse for svinepest.

Stk. 2. På et slagteri hvor der forefindes dyr, som er smittet med svinepest, foretager fødevareregionen en epidemiologisk undersøgelse, jf. § 35.

Stk. 3. Slagteriet skal påse at ingen dyr indbringes på slagteriet, før der er gået mindst 24 timer efter slagteriet er rengjort og desinficeret efter fødevareregionens anvisning og rengøringen og desinfektionen er blevet godkendt af fødevareregionen.

Stk. 4. Foranstaltningerne nævnt i §§ 9-15 finder anvendelse på den bedrift, som de inficerede svin eller svinekroppe kommer fra og på kontaktbedrifter.

§ 34. Hvis der konstateres et tilfælde af klassisk svinepest i et transportmiddel skal den ansvarlige for transportmidlet påse, at

1) alle modtagelige dyr i transportmidlet straks aflives efter fødevareregionens anvisning,

2) kroppe, slagteaffald og affald af dyr, der kan være inficeret og kontamineret, forarbejdes efter fødevareregionens anvisning,

3) transportmidlet rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning og

4) der på fødevareregionens anmodning udtages prøver, med henblik på gennemførelse af en laboratoriemæssig undersøgelse for svinepest.

Stk. 2. Ingen dyr må transporteres med transportmidlet, før der er gået mindst 24 timer efter transportmidlet er rengjort og desinficeret efter fødevareregionens anvisning og rengøringen og desinfektionen er blevet godkendt af fødevareregionen.

Stk. 3. Foranstaltningerne nævnt i §§ 9-15 finder anvendelse på den bedrift, som de inficerede svin eller svinekroppe kommer fra og på kontaktbedrifter.

Epidemiologisk undersøgelse i forbindelse med mistanke om og udbrud af svinepest

§ 35. En epidemiologiske undersøgelse iværksat i medfør af denne bekendtgørelse omfatter angivelse af:

2) den mulige kilde til svinepest på bedriften og identifikation af andre bedrifter med svin, som kan være blevet inficeret eller kontamineret fra samme kilde og

3) personer, køretøjer, svin, svinekroppe, kød, avlsmateriale eller andet materiale, som kan have overført virus til eller fra de pågældende bedrifter.

Stk. 2. Manipulering, fremstilling, opbevaring, levering, distribution og salg af klassisk svinepestvaccine er kun tilladt efter skriftlig tilladelse fra Fødevaredirektoratet.

§ 37. Fødevaredirektoratet kan dog pålægge den besætningsansvarlige for svin, at disse nødvaccineres for at forhindre smittespredning.

1) Er det ikke tilladt at flytte levende svin fra vaccinationsområdet, medmindre de transporteres til et slagteri, der er udpeget af fødevareregionen og ligger i eller i nærheden af vaccinationsområdet, til omgående slagtning eller til en destruktionsanstalt eller et egnet sted, hvor de straks aflives, og hvor kroppene forarbejdes under fødevareregionens tilsyn.

2) Skal alt fersk kød fra svin, som er vaccineret under nødvaccinationen, enten forarbejdes eller mærkes og behandles efter fødevareregionens anvisning.

3) Skal avlsmateriale, der er opsamlet fra svinene i en periode på indtil 30 dage forud for nødvaccinationen, opspores og destrueres efter fødevareregionens anvisning.

4) Er det ikke tilladt, at flytte seropositive svin fra den bedrift, hvor de holdes, medmindre det sker med henblik på omgående slagtning.

6) Er det ikke tilladt at flytte smågrise, der er afkom af seropositive søer, medmindre de indenfor vaccinationsområdet skal transporteres til

b) en af fødevareregionen udpeget bedrift, hvorfra de skal transporteres direkte til slagteri eller

c) en bedrift, efter at en serologisk undersøgelse har givet negative resultater for antistoffer mod svinepestvirus.

§ 38. Foranstaltningerne nævnt i § 37 ophæves af Fødevaredirektoratet. Ophævelsen sker tidligst 6 måneder efter gennemførelsen af nødvaccinationen. Dog kan Fødevaredirektoratet ophæve restriktioner i § 37, stk. 2 såfremt

1) alle svin på de bedrifter, hvor der er foretaget nødvaccination, er blevet slagtet eller aflivet, og hvor kroppene er forarbejdet efter fødevareregionens anvisning,

2) det ferske kød fra disse svin er blevet forarbejdet eller mærket og behandlet efter fødevareregionens anvisning og

3) alle de bedrifter, hvor der har været holdt nødvaccinerede svin, er blevet rengjort og desinficeret og godkendelse heraf er sket af fødevareregionen.

§ 39. Genindsættelse af svin på bedrifter, hvor der har opholdt sig nødvaccinerede svin, må kun ske efter skriftlig tilladelse fra fødevareregionen og tidligst 10 dage efter, at rengøring og desinfektion er afsluttet, og efter at alle svin på de bedrifter, hvor der er foretaget nødvaccination, er blevet slagtet eller aflivet.

Stk. 2. Efter genindsætning skal svin på alle bedrifter i nødvaccinationsområdet undergå en klinisk undersøgelse og en laboratorieundersøgelse på Danmarks Veterinærinstitut, til påvisning af eventuel tilstedeværelse af svinepestvirus. De i 1. pkt. nævnte undersøgelser af svin, der genindsættes på bedrifter, hvor der er foretaget nødvaccination, må tidligst finde sted 40 dage efter genindsætningen, og ingen svin må flyttes fra bedrifterne i denne periode.

1) overtræder § 2, stk. 2 eller 3, §§ 3-4, § 5, jf. §§ 3-4, § 6, stk. 1, 2. pkt., jf. §§ 3-4, §§ 9-12, § 14, jf. §§ 9-12, §§ 17-18, § 20, § 22-§ 23, § 25, § 27, stk. 2, §§ 28-29, § 31, § 33, stk. 1 stk. 3 eller stk. 4, jf. §§ 9-15, § 34, jf. §§ 9-15, § 36, § 37 eller § 39 eller

2) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af §13, § 15, § 19, § 24 eller § 32.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 854 af 21. oktober 2002 om bekæmpelse af klassisk svinepest.

Virksomheden skal udføre egenkontrol, der omfatter:
1. Mindste hyppighed for prøveudtagning og analyse¹⁾
Produceret vandmængde med henblik på salg i flasker eller anden emballage pr. dag m³.²⁾	Løbende kontrol Antal prøver pr. år	Efterprøvningskontrol Antal prøver pr. år.
£ 10	1	1
> 10 £ 60	12	1
> 60	1 for hver påbegyndt 5 m³ af den samlede mængde	1 for hver påbegyndt 100 m³ af den samlede mængde

Fødevare	Mikroorganisme	Grænseværdi	Prøveudtagning*
			n	c	m	M
Mælkeprodukter
1. Bløde oste samt produkter, der med formål og anvendelse modsvarer disse	Coliforme bakterier ved 30 ° C	pr. g	5	2	10⁴	10⁵
2. Smør og smørbare blandingsprodukter	Coliforme bakterier ved 30 ° C	pr. g	5	2	0	10
3. Mælkekonserves inkl. modermælkserstatninger	Coliforme bakterier ved 30 ° C	pr. g	5	2	0	10
4. Kasein og kaseinater	Coliforme bakterier ved 30 ° C	pr. g	5	2	0	10
5. Konsumis	Kimtal ved 30 ° C	pr. g	5	2	10⁵	5x10⁵
	Coliforme bakterier ved 30 ° C	pr. g	5	2	10	100
6. Usyrnede pasteuriserede eller højpasteuriserede konsum-mælkprodukter (herunder koncentrerede produkter)	Kimtal ved 21 ° C	pr. g	5	2	5x10⁴	10⁵
	Coliforme bakterier ved 30 ° C	pr. g	5	2	0	5
7. Syrnet konsummælk og fløde samt kærnemælk og koncentrerede syrnede konsum-mælkprodukter	Coliforme bakterier ved 30 ° C	pr. ml	5	2	0	5
Kogte krebs- og bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle samt bestanddele heraf
1. Hele produkter	Mesofile aerobe bakterier ved 30°C	pr. g	5	2	10⁴	10⁵
2. Produkter uden skal, undtagen krabbekød	Mesofile aerobe bakterier ved 30°C	pr. g	5	2	5x10⁴	5x10⁵
3. Krabbekød	Mesofile aerobe bakterier ved 30°C	pr. g	5	2	10⁵	10⁶
* ) De nævnte parametre n, m, M og c defineres således at: - n er antal enheder i prøven. - c er antal prøveenheder, hvis værdi må ligge mellem m og M. - m er en grænseværdi. Alle analyseresultater, der ikke overstiger m anses for tilfredsstillende. - M er en grænseværdi for accept. Resultatet anses for uacceptabelt, hvis en eller flere prøveenheder har en værdi, der overskrider M.

Kapitel 1 Fødevarer
- Alle frosne eller dybfrosne fødevarer
- Rå eller pasteuriseret mælk til direkte konsum og industrimælk
- Yoghurt, smør, fløde, kefir og friske oste
- Fisk og fiskevarer, undtagen røget, saltet, tørret eller levende
- Krebs- og bløddyr, undtagen levende
- Kød og slagteaffald
- Kødprodukter, undtagen produkter, der er fuldt konserveret ved saltning, røgning, tørring eller sterilisation
- Fjerkræ og kaniner
- Vildt
Kapitel 2 Forsendelsens oprindelsessted eller destination
ATP-materiel skal anvendes ved transport af de i kapitel 1 nævnte fødevarer til og fra følgende nationer:
- Azerbaijan - Belgien - Bosnien og Herzegoniva - Bulgarien - Estland - Finland - Frankrig - Georgien - Grækenland - Holland - Hviderusland - Irland - Italien - Kazakhstan - Kroatien - Litauen - Luxembourg - Monaco - Makedonien	- Marokko - Norge - Polen - Portugal - Rumænien - Rusland - Schweiz - Slovakiet - Slovenien - Spanien - Storbritannien - Sverige - Tjekkiet - Tyskland - Ungarn - USA - Usbekistan - Yugoslavien - Østrig

Kapitel 2 Analyser 1) Prøverne skal mindst underkastes følgende undersøgelser:
	Bestemmelse af det totale kimindhold	Bestemmelse af celletal	Bestemmelse af indhold af lægemiddelrester	Bestemmelse af frysepunkt
Frekvens	Hver uge	1 gang for hver 4 uger	1 gang for hver 4 uger	1 gang for hver 12 uger
2) Bestemmelse af det totale kimindhold kan i 2 af 4 uger erstattes af bestemmelse af indhold af specifikke kim. 3) Bestemmelse af det total kimindhold i prøver af mælk, udtaget fra fåre- og gedebesætninger omfattet af kapitel 1, nr. 4, foretages af hver leverance. 4) Ved fund af lægemiddelrester, der overskrider grænseværdien, gentages undersøgelsen i hver af de næste 4 uger. 5) Ved fund af et frysepunkt, der overskrider grænseværdien, gentages undersøgelsen i den efterfølgende uge. 6) Virksomheden skal straks underrette fødevareregionen om overskridelser af grænseværdier.
Kapitel 3 Klassificering og afregning 1) Med henblik på at fremme god mælkekvalitet skal virksomheden klassificere mælken efter kvaliteten og foretage gradueret afregning for mælken overfor den enkelte mælkeproducent. 2) Virksomheden skal i sin afregning træffe særlige foranstaltninger ved overskridelse af grænseværdier for lægemiddelrester.

Fødevare	Mikro- organisme	Grænse- værdi	Prøveudtagning				Bemærkninger
			n	c	m	M
Rå mælk fra den enkelte mælkeproducent, jf. § 5, stk. 1
1. Ko- og hoppemælk	Kimtal v. 30 ° C	100.000 pr. ml	-	-	-	-	Beregnes som geometrisk gennemsnit i en periode på 2 måneder med mindst 2 stikprøver pr. måned. Kontrolleres ved stikprøver, udtaget i overensstemmelse med egenkontrolbekendtgørelsen.
2. Gede- og fåremælk	Kimtal v. 30 ° C	1.500.000 pr. ml	-	-	-	-
Rå mælk der sælges ved stalddørssalg, jf. § 5, stk. 2
3.	Kimtal v. 30 ° C	Som ovenfor	-	-	-	-	Som ovenfor
	Staphylococcus aureus	100 pr. ml i 3 ud af 5 efter hinanden følgende prøver og ingen over 500 pr. ml	-	-	-	-
	Salmonella	Ikke påvist i 25 ml	-	-	-	-

Fødevare	Mikro- organisme	Grænse-værdi	Prøveudtagning				Bemærkninger
			n	c	m	M
1. Kogte krebsdyr, muslinger m.m. og bestanddele heraf	Salmonella spp.	pr. 25 g	5	0	0	-
2. Produkter uden skal	Staphylococcus aureus	pr. g	5	2	100	1000
	Termotolerante coliforme v. 44°C eller Escherichia coli	pr. g pr. g	5 5	2 1	10 10	100 100	Ved anvendelse af fast substrat

	Oksetalg			Svinefedt			Andet animalsk fedt
	Spiseligt talg		Talg til raffinering	Spiseligt svinefedt		Fedt til raffinering	Spiseligt	Til raffinering
	Premiere jus⁽¹⁾	Andet		Spisefedt⁽²⁾	Andet
FFA (% m/m oliesyre) max.	0,75	1,25	3,0	0,75	1,25	2,0	1,25	3,00
Peroxyd max.	4 mækv. / kg	4 mækv. / kg	6 mækv. / kg	4 mækv. / kg	6 mækv. / kg	6 mækv. / kg	4 mækv. / kg	10 mækv. / kg
Vand og urenheder	Maksimum 0,5%
Lugt, smag, farve	Normal

(1) Afsmeltet animalsk fedt fremstillet ved afsmeltning ved lav temperatur af fersk fedt fra hjerte, netmave, nyre og mesenterium fra kvæg, samt fedt fra udskæringsvirksomheder. (2) Fersk fedt, der er opnået ved afsmeltning af fedtholdigt væv af svin.

Stoffer	Grænse
As	1 ppm
Pb	5 ppm
Cd	0,5 ppm
Hg	0,15 ppm
Cr	10 ppm
Cu	30 ppm
Zn	50 ppm
Vandindhold (105°C)	15%
Aske (550°C)	2%
SO₂ (Reith Williems)	50 ppm
H₂ O₂ (Den Europæiske Farmakopé 1986 (V₂ O₂ ))	10 ppm

HANDELSDOKUMENT
for råvarer til fremstilling af gelatine til konsum
Handelsdokumentets nummer:
I.	Identifikation af råvaren
	Råvarens art: ;............................................................................ .............................................................
	Råvare hidrørende fra følgende dyreart: ;............................................................................ ....................
	Nettovægt: ;............................................................................ ................................................................
	Identifikationsmærke (palle eller container): ;............................................................................ .............
II.	Råvarens oprindelse⁽¹⁾
	Slagteri
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ............................................
	Veterinært kontrolnummer: ;............................................................................ .......................................
	Opskæringsvirksomhed
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ............................................
	Veterinært kontrolnummer: ;............................................................................ .......................................
	Kødproduktvirksomhed
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ............................................
	Veterinært kontrolnummer: ;............................................................................ .......................................
	Virksomhed, der fremstiller andre animalske produkter
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ............................................
	Kontrolnummer: ;............................................................................ ........................................................
	Vildtbehandlingsvirksomhed
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ............................................
	Kontrolnummer: ;............................................................................ ........................................................
	Fiskerivarevirksomhed
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ............................................
	Kontrolnummer: ;............................................................................ ........................................................
____________
⁽¹⁾ Det ikke gældende overstreges.

HANDELSDOKUMENT
for råvarer til fremstilling af kollagen til konsum
Handelsdokumentets nummer: ;............................................................................ ............................................
I.	Identifikation af råvaren
	Råvarens art: ;............................................................................ ................................................................
	Råvare hidrørende fra følgende dyreart: ;............................................................................ .......................
	Nettovægt: ;............................................................................ ...................................................................
	Identifikationsmærke (palle eller container): ;............................................................................ ................
II.	Råvarens oprindelse⁽¹⁾
	Slagteri
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ...............................................
	Veterinært kontrolnummer: ;............................................................................ ..........................................
	Opskæringsvirksomhed
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ...............................................
	Veterinært kontrolnummer: ;............................................................................ ..........................................
	Kødproduktvirksomhed
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ...............................................
	Veterinært kontrolnummer: ;............................................................................ ..........................................
	Virksomhed, der fremstiller andre animalske produkter
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ...............................................
	Kontrolnummer: ;............................................................................ ...........................................................
	Vildtbehandlingsvirksomhed
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ...............................................
	Veterinært kontrolnummer: ;............................................................................ ..........................................
	Fiskerivarevirksomhed
	Virksomhedens adresse: ;............................................................................ ...............................................
	Veterinært kontrolnummer: ;............................................................................ ..........................................
____________
⁽¹⁾ Det ikke gældende overstreges.

		Max. Temperatur
Hakket kød, herunder fars og rå medisterpølse, som er fremstillet og færdigpakket på virksomheder, som er autoriseret til fremstilling af hakket kød. Fersk fisk, ferske fiskevarer og fiskefars.		+ 2°C
Kølede, industrielt fremstillede ægprodukter.		+ 4°C
Hakket kød og kødfars, herunder rå medisterpølse. Fersk fjerkrækød. Letkonserverede fiskevarer i detailpakning⁽¹⁾. Letkonserverede rejer i lage i engrospakning. Konsummælksprodukter⁽²⁾. Fødevarer indeholdende creme, flødeskum eller fromage. Varmebehandlede, nedkølede, letfordærvelige fødevarer.		+ 5°C
Fiskehalvkonserves. Fødevarer indeholdende creme, flødeskum eller fromage, der anvendes eller sælges inden 12 timer efter fremstillingen. Mayonnaise, salater og remoulade med pH over 4,5.		+ 10°C
Æg.		+ 12°C




(1)	Kogte muslinger i detailpakning dog + 2° C.
(2)	Undtaget UHT-behandlede eller steriliserede konsummælksprodukter samt syrnede konsummælksprodukter, der modner i emballagen.

	Antiklumpningsmiddel
	Antioxidant
	Drivgas
	Emulgator
	Farvestof
	Fortykningsmiddel
	Fugtighedsbevarende middel
	Fyldemiddel
	Geleringsmiddel
	Hævemiddel
	Konserveringsstof/konserveringsmiddel
	Konsistensmiddel
	Melbehandlingsmiddel
	Modificeret stivelse¹⁾
	Overfladebehandlingsmiddel
	Skumdæmpningsmiddel
	Smagsforstærker
	Smeltesalt²⁾
	Stabilisator
	Surhedsregulerende middel
	Syre
	Sødestof
	Vitamin
	Mineral
____________________________________________ 1) Der kræves ikke angivelse af den specifikke betegnelse. Hvis ingrediensen kan indeholde gluten, skal kategoribetegnelsen dog suppleres med en oplysning om ingrediensens specifikke vegetabilske oprindelse. 2) Udelukkende for så vidt angår smelteost og produkter fremstillet af smelteost.

1)	Alkoholindholdet bestemmes ved 20°C.
2)	De tolerancer, udtrykt i absolutte værdier, som tillades ved angivelse af alkoholindholdet, er følgende:
	a)	Drikkevarer, som ikke er nævnt i det følgende: 0,3 % vol.
	b)	Øl med et alkoholindhold på højst 5,5 % vol og drikkevarer henhørende under position 2206.00.59 og 2206.00.89 i EU’s kombinerede Nomenklatur (Toldtariffen), fremstillet af druer: 0,5 % vol.
	c)	Øl med et alkoholindhold på over 5,5 % vol og drikkevarer henhørende under position 2206.00.31 og 2206.00.39 i EU’s kombinerede Nomenklatur (Toldtariffen), fremstillet af druer, cider, frugtvin og andre lignende gærede drikkevarer, fremstillet af andre frugter end druer, eventuelt perlende eller mousserende samt drikkevarer fremstillet af gæret honning: 1 % vol.
	d)	Drikkevarer med indhold af udblødte frugter eller plantedele: 1,5 % vol.
3)	De i nr. 2 anførte tolerancer finder anvendelse under hensyn til nøjagtigheden af analysemetoden til bestemmelse af alkoholindholdet.
4)	For så vidt angår produkter henhørende under 22.04 i EU’s kombinerede Nomenklatur (Toldtariffen), er disses nærmere bestemmelser fastsat ved de særlige fællesskabsbestemmelser, som gælder for disse produkter.

Fødevaretype eller –kategori	Oplysning
Konfektureprodukter eller drikkevarer, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsaltet heraf som følge af tilsætning af selve stoffet/stofferne eller lakridsplanten Glycyrrhiza glabra i en koncentration på 100 mg/kg eller 10 mg/l eller derover.	Angivelsen ”indeholder lakrids” indsættes umiddelbart efter ingredienslisten, medmindre angivelsen ”lakrids” i forvejen fremgår af ingredienslisten eller af det navn, produktet sælges under. Hvis der ikke er en ingrediensliste, skal oplysningen placeres tæt ved det navn, produktet sælges under.
Konfektureprodukter, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsaltet heraf som følge af tilsætning af selve stoffet/stofferne eller lakridsplanten Glycyrrhiza glabra i en koncentration på 4 g/kg eller derover.	Angivelsen ”indeholder lakrids -personer, der lider af forhøjet blodtryk, bør undgå for stort indtag” indsættes efter ingredienslisten. Hvis der ikke er en ingrediensliste, skal oplysningen placeres tæt ved det navn, produktet sælges under.
Drikkevarer, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsaltet heraf som følge af tilsætning af selve stoffet/stofferne eller lakridsplanten Glycyrrhiza glabra i koncentrationer på 50 mg/l eller derover eller på 300 mg/l eller derover ved drikkevarer, der indeholder over 1,2% vol. alkohol.*	Angivelsen ”indeholder lakrids-personer, der lider af forhøjet blodtryk, bør undgå for stort indtag” indsættes efter ingredienslisten. Hvis der ikke er en ingrediensliste, skal oplysningen placeres tæt ved det navn, produktet sælges under.
* Værdierne gælder for produkterne, som de udbydes klar til brug, eller som er rekonstituerede ifølge producentens anvisninger.

Afsnit I		Bekendtgørelsens område og udformning af mærkningen	§§ 1-3
	Kapitel 1	Bekendtgørelsens område	§§ 1-2
	Kapitel 2	Mærkningens udformning	§ 3
Afsnit II		Identifikationsmærkning/lotmærkning	§§ 4-8
Afsnit III		Mærkning af færdigpakkede fødevarer	§§ 9-56
	Kapitel 3	Bestemmelser for færdigpakkede fødevarer	§§ 9-12
	Kapitel 4	Producentnavn m.v. og oprindelsessted	§§ 13-14
	Kapitel 5	Varebetegnelse	§§ 15-16
	Kapitel 6	Angivelse af ingredienser	§§ 17-27
	Kapitel 7	Mængdeangivelse af ingredienser	§§ 28-31
	Kapitel 8	Angivelse af alkoholindhold	§ 32
	Kapitel 9	Nettoindhold	§§ 33-35
	Kapitel 10	Holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter	§§ 36-42
	Kapitel 11	Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakkede dybfrosne fødevarer	§ 43
	Kapitel 12	Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakket kød og færdigpakkede kødvarer	§§ 44-52
	Kapitel 13	Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakkede fisk og fiskevarer	§§ 53-55
	Kapitel 14	Angivelse af coffeinindhold	§ 56
Afsnit IV		Mærkning af engrosemballager	§§ 57-69
	Kapitel 15	Mærkning af engrosemballager med dybfrosne fødevarer	§ 57
	Kapitel 16	Mærkning af engrosemballager med kød og kødvarer	§§ 58-63
	Kapitel 17	Mærkning af engrosemballager med fisk og fiskevarer	§§ 64-69
Afsnit V		Supplerende bestemmelser om mærkning af mælke- og ægprodukter i engrosemballager samt supplerende bestemmelser for færdigpakkede mælke- og ægprodukter	§§ 70-71
Afsnit VI		Øvrige bestemmelser om mærkning	§§ 72-88
	Kapitel 18	Mærkning af tilsætningsstoffer	§§ 72-78
	Kapitel 19	Mærkning af aromaer	§§ 79-83
	Kapitel 20	Mærkning af fødevarer behandlet med ioniserende stråling	§§ 84-86
	Kapitel 21	Forbud mod at betegne en fødevare som egnet for diabetikere	§ 87
	Kapitel 22	Mærkning af nye fødevarer og nye fødevareingredienser (»novel foods«)	§ 88
	Kapitel 23	Mærkningskrav på udskårne ostestykker, der ikke er færdigpakkede	§ 89
	Kapitel 24	Markedsføring og mærkning af fiskerivarer og akvakulturprodukter	§ 90
	Kapitel 25	Vildlednings- og anprisningsbestemmelser	§§ 91-92
Afsnit VII		Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
	Kapitel 26	Straffebestemmelser	§ 93
	Kapitel 27	Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser	§ 94
	Bilag 1	Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse, jf. § 18
	Bilag 2	Kategoribetegnelser for tilsætningsstoffer, som skal benyttes ved mærkning af færdigpakkede fødevarer, jf. § 19
	Bilag 3	Alkoholbestemmelse og tolerancer, jf. § 32
	Bilag 4	Tilsætningsstoffer, som ved overfladebehandling af citrusfrugter skal mærkes efter § 75
	Bilag 5	Ingredienser med allergen virkning	§ 10
	Bilag 6	Drikkevarer og konfektureprodukter, med indhold af glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf, der skal mærkes med indhold af lakrids, jf. § 26, stk.2
Officielle noter

Svin	Kvæg

	Natrium-o-phenylphenolat
	o-Phenylphenol